Foto: Signe Vad Kaastrup

Diagnosen og første reaktioner

Da vores datter Leonora under Corona i foråret 2020 fik diagnosen svært høretab, blev beskeden fulgt op med kommentaren, der skulle trøste os: ”Bare rolig – der findes ikke længere døve børn i Danmark.” 

Det skulle trøste os i den viden, at hun ville kunne få indopereret cochlear implantater (CI), og så ville hun ikke længere være døv. Bum! Ingen døve børn i Danmark. Dette er bare ikke sandt, det er nærmere ønsketænkning fra Rigshospitalets side, og det er meget problematisk, for det er ikke alle børn, der opnår brugbar hørelse og dermed verbalt sprog vha. CI, og eksisterer de så bare ikke? Dette skulle vise sig at inkludere vores datter, da hun har et underudviklet indre øre på begge sider. 

CI og AVT – når det ikke virker

Hun blev dog alligevel opereret, vi startede til AVT (Auditiv Verbal Terapi), og…. det virkede ikke. Hun blev ved med at smide sin CI. Vi fik besked på at øve, øve, øve og helst ikke for mange visuelle stimuli og da slet ikke tegnsprog, for børn, der får CI kan ikke rumme både tegnsprog og talesprog. 

Det virkede bare ikke. Leonora trak sig mere ind i sig selv, forsøgte at udtrykke sine behov på anden vis, og i sidste ende, da hun blev stor nok, selv at dække dem, uden at skulle kommunikere med os. 

Rigshospitalet mente ikke helt vi gjorde som vi blev bedt om. Leonora blev ved med at smide sine CI. Måske virkede de bare ikke på hende, som hørescreeningerne gang på gang da også viste. For os var det vigtigste altså Leonoras trivsel; at hun udvikler et sprog til kommunikation, til at sanse og begribe verden med. Vi besluttede os derfor for, at hun og vi skulle lære tegnsprog sideløbende med CI og AVT. Min hustru havde rakt ud til foreningen Decibel (nu Høreforeningen), til CFD og DDL. Det var de sidste to, der gav os den hjælp vi havde brug for. Vi fik hjælp til at bede vores kommune om støtte til tegnsprogsundervisning hos CFD, og til en støttepædagog til Leonora, der kunne lære hende tegnsprog, og hendes tegnsprog voksede støt igennem vuggestuen og børnehaven. Det har været så skønt at opleve. Leonora har haft verdens bedste pædagog i Susanne. 

Tegnsprog som redning

På samme tid som Leonora startede i vuggestue som ca. halvandenårig, startede vores tegnsprogsundervisning. Vi får undervisning fra dygtige, engagerede tegnsprogskonsulenter fra CFD, der med tolk kommer hjem til os og underviser os en gang om ugen. Vi er i forvejen en flersproget familie, men tegnsprog er en stor mundfuld. Det er bundet meget op på gestik og mimik, grammatikken er meget anderledes, det kan svære svært at skelne to tegn fra hinanden. Sidder fingeren nu rigtigt, er det tydeligt, at jeg stiller et spørgsmål nu *hæver øjenbrynene til spørgsmål*? Men det er også sjovt og spændende, vi griner meget, og så er den største lykke jo, at vi kan kommunikere med Leonora, som nu i august har indtaget Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen som skolestarter. For første gang i sit liv, er hun i et miljø med fuldt tegnsprog, hvor hun kan forstå og blive forstået. Af voksne (i flertal), og af børn. For første gang kan hun tale direkte med andre børn. Hun har fået sine første rigtige venner. 

Konsekvenser af sene sprogudvikling

Vi lever dog også med konsekvenserne af Leonoras og vores sene sprogudvikling. Som beskrevet tidligere, så har hun fra en meget tidlig alder, vænnet sig til, at ingen forstod hende, og at det var nemmere at klare ting selv. Det er både godt og skidt. Når hun vil noget, så gør hun det bare uden at spørge og uden at sige undskyld bagefter. Hun vil ikke altid have øjenkontakt (det er hun ikke vant til), og vi har svært ved at sætte og holde grænser pga. det alligevel noget begrænsede sprog. Vi ville ønske vi havde lært mere om at være døv og var begyndt på tegnsprog meget tidligere. Heldigvis er der gode mennesker omkring Leonora og os, der hjælper os med dette, og vi håber, at især skolestarten og tegnsprogsmiljøet kan hjælpe hende til mere ro og tillid. 

Tegnsprog som fristed

For udover skolen, har Leonora aflastere, voksne, der taler tegnsprog med hende, og tager hende med på legeplads, i Zoo, i svømmehallen mm. Det giver os tid til at gå til tegnsprogsundervisning, og det giver Leonora et fristed med tegnsprog. Hun lever i en hørende verden, men hun skal i så høj grad som muligt omgives af tegnsprog. Hendes eget sprog. Vi har også selv fået venner inden for tegnsprogsmiljøet, som er et lille, men mangfoldigt og rummeligt miljø. 

To gange om året arrangerer DDL en netværksweekend for døve og hørende forældre med børn, hvor fællessproget er tegnsprog, men hvor der også er tolke til stede. Det er dejligt at have et socialt netværk, og vi ser dér, at børn med CI sagtens kan tale både tegnsprog og talesprog, hvis CI altså virker på dem. Det gør dog ikke det store for os, og for Leonora. For vi kommunikerer på tegnsprog, og hendes CI ligger hjemme i skuffen, og skulle Leonora engang give udtryk for et ønske om at prøve igen, så kontakter vi Rigshospitalet, men lige nu, er fokus på vores families trivsel og Leonoras fortsatte udvikling og trivsel, og den går igennem tegnsprog. Vi er blevet reddet af tegnsprog.  

Anbefalinger til andre familier

Hvis jeg skal komme med nogle anbefalinger på baggrund af, hvad vi har været igennem, så er det: 

1. Dit barn har et høretab – get over it. Opsøg viden, og meld dig til tegnsprogsundervisning på Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen eller ansøg din kommune om tegnsprogskursus, fx. igennem CFD 
2. Hvis dit barn med høretab har hørende søskende, er det ekstremt vigtigt at få dem med ombord. De skal også lære tegnsprog, og det gør de bedst i en tidlig alder. 
3. Opsøg et socialt netværk for døve. Dit barn er døvt, og skal kunne spejle sig selv i sine omgivelser, og du skal praktisere dit tegnsprog med andre voksne mennesker. Det kunne være DDL’s forældrenetværk. 
4. Når du nu har taget kontakt til DDL’s forældrenetværk, så kom med på netværksweekend. Det er IKKE farligt (kun lidt i starten…), og der er jo tolke til stede. 
5. Du er som forælder eksperten på dit barn, og du er desuden dit barns advokat. Det er dig, der skal kæmpe for dit barns rettigheder, for ingen andre gør det, så du skal indstille dig på at kæmpe en gang imellem. Heldigvis er der også her hjælp at hente hos DDL og CFD. 

Kærlige hilsner, Signe, mor til Leonora

Indlægget Reddet af tegnsprog  blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Interaktion danner fundamentet for sprog

Et lille barn udvikler sin fornemmelse for sprog og forståelse for, hvad sprog bruges til, allerede fra sine første levemåneder. En god tidlig interaktion mellem det lille barn og dig/jer som forældre danner fundamentet for barnets fremtidige sproglige, kognitive og sociale udvikling. 

Det er vigtigt at begynde at støtte interaktionen med jeres døve barn/barn med høretab allerede i løbet af de første måneder. Også selvom I måske er usikre på, hvordan man gør det bedst. 

Når jeres lille barn forstår de grundlæggende regler for kommunikation med omgivelserne, vil barnet forstå, at sproget er noget, man bruger til at kommunikere. Og at det er ligemeget, hvilket sprog der anvendes. 

Det gode er, at babyen reagerer på alting, der fremmer interaktionen: taktil kontakt, visuel og auditiv stimulering (afhængigt af barnets hørelse). Derfor er det vigtigt at bruge alle kommunikationsformer for at fremme barnets lyst til at kommunikere og være i kontakt med sine omgivelser. 

For at sikre en god tidlig interaktion mellem jer er det vigtigt, at I er opmærksomme på barnets signaler og er engagerede i at igangsætte og opretholde kontakten. Når der gestikuleres, smiles, peges på genstande i barnets synsfelt, eventuelt kommunikeres på tegnsprog, eller der forsøges med tegn, vil der opstå en interaktion mellem barnet og omgivelserne. 

Tegn hæmmer ikke udvikling af hørelse/lydsprog

Nogle kan måske blive usikre omkring, hvordan det døve barn/barnet med høretab senere i livet kan lære skrift- eller lydsprog, når det har været eksponeret for tegnsprog i sine første leveår. Men det er vigtigt at slå fast: Tegn og visuel kommunikation hæmmer ikke udviklingen af hverken hørelse eller lydsprog. 

Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser. Børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegn i løbet af deres første leveår. 

En grundlæggende sprogforståelse er ikke bundet til en bestemt modalitet, som fx dansk lydsprog. Det væsentlige er at have adgang til et sprogligt system i de første levemåneder, så der kan dannes en forståelse for, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser, hvordan man fastholder sin opmærksomhed, og hvordan man deltager aktivt i kommunikationen. 

Et godt sprogligt fundament i de tidlige år styrker barnets sproglige udvikling og gør det døve barn i stand til at lære andre sprog, som for eksempel lydsprog, og til at udvikle læse- og skrivefærdigheder. 

Den tidlige interaktion med dit døve barn

Gråd

I den helt tidlige fase kan det lille barn kun udtrykke få følelser ud fra sine basale behov. Når barnet er sultent, græder det, og i begyndelsen søger barnet også omsorg og tryghed gennem gråd. Når I som forældre reagerer på barnets signaler og behov, skaber I en grundlæggende følelse af tryghed hos barnet og styrker den følelsesmæssige forbindelse mellem forælder og barn. 

Tryghed

Det lille spædbarn er født med et indbygget, intuitivt behov for at reagere på sine omgivelser og iagttage, hvordan omgivelserne responderer. 

Forældrenes evne til at genkende det lille barns forskellige udtryk og reagere konsekvent på dem er med til at skabe en følelse af tryghed hos barnet. Tryghed er med til at fremme barnets lyst til at udforske sine omgivelser og være i kontakt med andre mennesker. 

Brug af alle sanser

Tidlig interaktion med døve børn/børn med høretab indeholder mange elementer, der er baseret på følesansen. Ved at tilegne jer denne måde at kommunikere på, skaber I det fundament, der skal til, for senere at kommunikere med tegn. 

En interaktion, hvor mange elementer er baseret på følesansen, er måske lidt anderledes, end hvad man er vant til i den tidlige interaktion mellem hørende forældre og normalthørende småbørn, hvor man primært bruger lyd og tale. 

Taktil kontakt

Taktil kontakt, som fx en let berøring ved skulderen eller på brystet (eller på ryggen hvis babyen ligger på maven), spiller også en stor rolle i interaktionen med et døvt barn. Ved hjælp af taktil kontakt lærer forældrene den døve baby at orientere sig om sine omgivelser og inviterer babyen til interaktion, hvor forælderen så kan opfordre til øjenkontakt og forsøge at holde babyens opmærksomhed. 

Døve forældre anvender taktil kontakt med deres børn meget hyppigere end hørende forældre og bruger flere pegninger på genstande eller personer i rummet. Taktile markører, såsom at røre barnet på skulderen for at få dets opmærksomhed, er grundlæggende for den visuelle kommunikation. Det døve barn vil lære, hvordan man skiftes til at kommunikere og reagere, og det betyder, at barnet lærer det væsentlige for interaktion med andre mennesker. 

Ved hjælp af den taktile kontakt lærer I som forældre jeres lille barn at være opmærksom på omgivelserne: 

Du kan for eksempel prikke barnet let på skulderen og se, at barnet reagerer ved at rette sit blik mod dig. Med tiden vil barnet begynde at forbinde et prik på skulderen med en invitation til interaktion. 

Øjenkontakt

Det lille barn bruger alle sine sanser til at lære, hvordan det skal interagere med sine omgivelser. Selvom høresansen ikke er til stede, har barnet sin synssans, som det bruger aktivt. 

De første seks måneder er det lille barn meget fascineret af ansigter, særligt forældrenes. Små børn bruger meget tid på at studere ansigter og lære at genkende dem. 

På samme måde som med taktil kontakt kan I opfordre barnet til øjenkontakt og derigennem forsøge at fastholde barnets opmærksomhed. På den måde lærer det lille barn betydningen af øjenkontakt. Barnet bliver bedre til at fastholde opmærksomhed på sine omgivelser. 

Efter de første seks måneder

Jeres “lydhørhed” overfor jeres lille barns følelsesmæssige udtryk er vigtig for barnets udvikling. I kan hjælpe barnet med at forstå og dele dets følelser. 

Turtagning

Når dit barn bliver ældre end seks måneder er næste skridt, at I bruger pegebevægelser til at at rette barnets opmærksomhed mod genstande eller personer i rummet. 

Turtagning er en vigtig færdighed, hvor dit lille barn lærer at skifte mellem at lytte og ‘tale’ i en samtale. 

Samtidig trænes dit lille barn i at rette opmærksomheden mod sine omgivelser. Det hjælper barnet med at forstå konteksten i kommunikationen. Med turtagning lærer dit lille barn at fastholde sin opmærksomhed, mens I taler sammen, eller der bliver talt til det. 

Når babyen kan holde fokus og begynder at forstå, at samtaler går frem og tilbage mellem den selv og den voksne, har den lært det grundlæggende for at udvikle sprog. 

Opmærksomhed

Det kan næsten ikke siges nok: Evnen til at fastholde opmærksomhed er afgørende for at udvikle evnen til at forstå og bruge et sprog effektivt. 

Når dit lille barn kan fastholde opmærksomheden, hjælper det barnet med at lære nye tegn og ord. Det kræver nemlig koncentration og fokus at følge med og lære. Forældrenes aktive deltagelse og respons på barnets kommunikationsforsøg er derfor afgørende for at støtte barnets sproglige udvikling. 

Derfor er det vigtigt, at I har hyppig øjenkontakt og ansigt-til-ansigt-interaktioner med jeres lille barn. Det er med til at styrke båndet mellem jer og barnet, og det fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere. 

Smil og pludren med hænderne

Babyen begynder at smile som en måde at kommunikere på og reagerer også på dens forældres smil. Dette er en vigtig del af barnets følelsesmæssige udvikling. 

Selvom babyen er døv, kan babyen enten pludre med lyd eller pludre med sine hænder, hvis du kommunikerer på tegnsprog eller med tegn med dit barn. Dette er barnets tidlige forsøg på at kommunikere med dig og udtrykke glæde. I de første 4-6 måneder pludrer babyen med sine hænder på en måde, så det ligner tilfældig pludren, men herefter begynder babyens pludren at minde om det tegnsprog, den er omgivet af. 

Din baby begynder typisk at pludre med hænderne, når den er mellem 3 og 12 måneder gammel. 

Læs mere: Milepæle for en tidlig sprogudvikling på tegnsprog

Blikretning og fælles opmærksomhed

Babyen fokuserer i stigende grad sin opmærksomhed på verden omkring sig: I denne fase begynder babyen at blive mere opmærksom på sine omgivelser. For eksempel kan babyen begynde at følge bevægelser, lyde og lys med øjnene. 

Barnet følger den voksnes blik: Barnet lærer at følge, hvor den voksne kigger hen. Hvis forælderen fx kigger på en bold, vil barnet også kigge på bolden. 

Barnet udvikler evnen til at dele opmærksomhed med en anden person (fælles opmærksomhed): Barnet lærer at fokusere på det samme objekt eller den samme begivenhed som en anden person. Fx kan barnet og forælderen begge kigge på et stykke legetøj, og barnet vil skiftevis kigge på legetøjet og forælderen. Fælles opmærksomhed har en stor betydning for barnets sproglige udvikling. Forskning viser, at børn, der kan opretholde langvarig fælles opmærksomhed, er længere fremme i deres sproglige udvikling sammenlignet med børn, hvis evne til at fastholde fælles opmærksomhed er kortere og mindre hyppig. 

Babyen er interesseret i og påvirket af andres opmærksomhed: Babyen begynder at forstå, at andre mennesker også har egne interesserer. For eksempel kan babyen blive nysgerrig, når forælderen kigger på noget, og den vil derfor kigge på det samme. 

Opmærksomhed på sprog

Barnet begynder at bruge gestik, blik og eventuelt lyde med en bestemt hensigt. For eksempel kan barnet pege på et stykke legetøj og lave bevægelser med hænderne for at få forælderen til at tage legetøjet til sig. 

Barnet bliver opmærksom på formålet med sprog: Barnet begynder at forstå, at sprog bruges til at kommunikere, og det begynder at forstå betydningen af ord og sætninger. Fx kan barnet begynde at genkende tegn som MAD eller LEGETØJ og forstå, hvad de betyder. 

De første ord/tegn

Barnets første tegn eller ord plejer at komme omkring 1 års-alderen og er et stort skridt i barnets sproglige udvikling. 

Barnet begynder at forstå ofte brugte tegn og ord: Barnet lærer betydningen af de ord og tegn, der ofte bruges omkring det. Fx kan barnet begynde at reagere på ord som “kom” eller “nej”. Barnet begynder også at forstå og selv gentage de tegn, som det ofte ser. 

Vigtige pointer

Sprogudvikling: Tidlig interaktion hjælper barnet med at lære grundlæggende kommunikative færdigheder som øjenkontakt, turtagning og opmærksomhed på omgivelserne. 

Tilknytning: Tidlig interaktion skaber en stærk følelsesmæssig tilknytning mellem barnet og forældrene, hvilket giver barnet tryghed. 

Fokus og opmærksomhed: Barnet lærer at fastholde sin opmærksomhed, hvilket er afgørende for effektiv sprogbrug og forståelse. 

Kommunikative færdigheder: Barnet lærer at skifte mellem at kommunikere og reagere, hvilket er grundlæggende for samspillet mellem mennesker. 

Sociale færdigheder: Tidlig interaktion fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere med andre. 

Tryghed og udforskning: Konsekvent reaktion på barnets signaler skaber en følelse af tryghed, som fremmer barnets lyst til at udforske sine omgivelser. 

Grundlæggende sprogforståelse: Tidlig adgang til et sprog, uanset om det er tegnsprog eller lydsprog, hjælper barnet med at forstå, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser. Dette tidlige sproglige fundament vil gøre det lettere for barnet at lære andre sprog, herunder skrift- og lydsprog, senere i livet. 

Styrkelse af kognitive færdigheder: Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser. 

Boost af læring af andre sprog: Forskning viser, at døve børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegnsprog i de første leveår. 

Referencer

Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2024). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation increases language and cognitive skills in deaf children. Developmental Science, 27(4), e13481. https://doi.org/10.1111/desc.13481Medical Xpress+3

Pontecorvo, E., Higgins, M., Mora, J., Lieberman, A. M., Pyers, J., & Caselli, N. K. (2023). Learning a sign language does not hinder acquisition of a spoken language. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 66(4), 1291–1308. https://doi.org/10.1044/2023_JSLHR-22-00336

Fieldsteel, Z., Bottoms, A., & Lieberman, A. M. (2022). Nouns and verbs in parent input in American Sign Language during interaction among deaf dyads. Language, Learning and Development, 16(4), 351–363. https://doi.org/10.1080/15475441.2020.1780023

Brooks, R., Singleton, J. L., & Meltzoff, A. N. (2020). Enhanced gaze-following behavior in Deaf infants of Deaf parents. Developmental Science, 23(2), e12900. https://doi.org/10.1111/desc.12900

Lieberman, A. M., Hatrak, M., & Mayberry, R. I. (2014). Learning to look for language: Development of joint attention in young deaf children. Language Learning and Development, 10(1), 19–35. https://doi.org/10.1080/15475441.2012.760381

Harris, M., & Chasin, J. (2005). Visual attention in deaf and hearing infants: The role of auditory cues. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 46(10), 1116–1123. https://doi.org/10.1111/j.1469-7610.2005.01514.x

Harris, M. (2001). It’s all a matter of timing: Sign visibility and sign reference in deaf and hearing mothers of 18-month-old children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 6(3), 177–185. https://doi.org/10.1093/deafed/6.3.177

VIKKE – forskningsprojektet om tidlig interaktion på tegnsprog (hjemmesiden er på finsk): https://www.vikkenmi.fi

Indlægget Den tidlige interaktion med dit døve barn/barn med høretab blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Du har måske lige fået at vide, at dit lille barn er døvt eller har et høretab. Du kan måske være usikker på, hvordan du bedst kommunikerer med dit barn, hvis du selv er hørende, og lige pludselig ikke længere kan gøre det, der falder dig intuitivt og naturligt.

Almindelige reaktioner

Du kan måske opleve en sorgreaktion ved diagnosen af dit barns døvhed/høretab og gå igennem forskellige følelser som chok, benægtelse, vrede, skyldfølelse og tristhed.

Du (og din partner) kan måske have mange spørgsmål, der løber igennem hovedet: Vil jeres barn kunne leve livet som andre børn? Lære at læse og skrive? Tage uddannelse? Få sig et job? Blive gift?

Husk, at det generelt tager tid at kunne afkode dit barns signaler, og det er helt naturligt, hvis du er fortvivlet eller stresset. Det er okay at bede din partner om at tage over, når det føles uoverskueligt, og du oplever indre uro. Dit barn kan mærke din sindsstemning, selvom det stadig er meget lille, og blive uroligt.

Kom i gang med at kommunikere

Hvis du ikke kan tegnsprog endnu, kan du bruge mimik og gestik, og du kan pege på genstande i dit barns synsfelt. Mange forældre kan have en tendens til at holde helt op med at kommunikere med deres barn efter diagnosen på grund af chokket og sorgen. Men det kan have en lindrende effekt på din stress, hvis du føler, du handler på det, og sørger for at være i kontakt med dit barn.

Mere info

Her hos Tegnsprogspakken.dk kan du læse svar på de mest almindelige spørgsmål om døvhed, tegnsprog, livet som døv og meget mere. Her er også gode råd fra andre forældre.

Her kan man se en liste over undervisningstilbud i dansk tegnsprog, som findes rundt omkring i Danmark. Oversigten er delt op efter regionerne: https://dansktegnsprog.dk/videnscentral/undervisningstilbud

Læs mere: Tidlig interaktion med din døve baby

Læs mere: 9 gode råd fra andre forældre

Indlægget Efter diagnosen – hvad kan du gøre? blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Denne beskrivelse af tidlig sprogtilegnelse på tegnsprog er baseret på internationale studier og observationer af børn i tegnsprogsmiljøer i vores naboland Sverige.

Alle lande har deres eget tegnsprog, og hvert tegnsprog har sine specifikke håndformer, der bruges til at producere tegn, ligesom alle lydsprog har deres egne specifikke lyde, der bruges til at sammensætte ord.

Når et døvt eller tegnsprogstalende barn har fået tegnsprog fra en tidlig alder, og der fortsat tales tegnsprog med barnet, er det forventeligt, at barnet følger nogle bestemte milepæle nogenlunde alderssvarende.

Eksperter inden for sprogtilegnelse understreger dog også, at forældre ikke skal læne sig slavisk op ad disse milepæle, da nogle børn kan lave de første tegn i en alder af 10 måneder og andre først, når de er 14 måneder.

Det er forventeligt, at et døvt barn kan følge milepælene nogenlunde alderssvarende, hvis det har en god og varierende interaktion med sine omgivelser, er vant til øjenkontakt og taktil kontakt, er begyndt at følge sine forældres blik og pegninger og kan fastholde opmærksomheden.

3-12 måneder

Barnet:

• Begynder at lægge mærke til tegnsprog: Barnet viser interesse for hænder og ansigter, når nogen kommunikerer på tegnsprog.
• Imiterer ansigtsudtryk: Barnet efterligner smil, næserynken eller andre ansigtsudtryk.
• Pludrer med hænder: Barnet laver håndbevægelser, som kan ligne tegn. Omkring 1-årsalderen kan nogle af disse bevægelser udvikle sig til tidlige, meningsfulde tegn – såkaldte ’proto-tegn’ – hvor barnet begynde at bruge kroppen som et redskab til at kommunikere egne ønsker og behov.
• Siger nej ved at ryste på hovedet.
• Peger på mennesker, genstande og steder i såkaldte ‘her og nu-situationer’: Barnet peger fx på en bold eller en person for at få opmærksomhed.
• Første tegn i 10-12-månedersalderen: Barnet begynder at bruge simple tegn som MÆLK eller MOR, men LAMPE er ofte det allerførste tegn, fordi det er let at udføre på grund af tegnets håndform, som ikke kræver finmotorik.

12-18 måneder

Barnet:

• Kan minimum 10 tegn: Barnet kan bruge tegn som SPISE, DRIKKE, SOVE, HUND, KAT, BOLD, BOG, FAR, MOR, MERE.
• Begynder at anvende pegninger for at udtrykke personpronominer og navneord: Barnet peger på sig selv for JEG, på mor for MOR eller på en hund for HUND.
• Selvom barnet lærer nye tegn, bruger det dem i deres grundform: Barnet modificerer ikke tegnene med grammatiske elementer som tid, antal eller bevægelsesændringer, som tegnsprogstalende voksne ofte anvender. Barnets første tegn er derfor simple og uændrede udgaver af de oprindelige tegn.

18-24 måneder

Barnet:

• Begynder at producere sætninger ved at kombinere 2-3 tegn, herunder pegninger: Når barnet kender omkring 50 tegn, begynder det typisk at sætte to tegn sammen – fx MOR SPISE eller HUND GÅ.
• Senere kan barnet kombinere to tegnsæt, som fx MOR SPISE + MIG OGSÅ. Pegninger er en vigtig del af dansk tegnsprog og bruges til at pege på personer eller genstande for at skabe klarhed og kontekst i kommunikationen.

2-3 år

Ikke-manuelle markører i tegnsprog

Barnet:

• Bruger mundbevægelser sammen med tegn: Barnet lærer tidligt, at mange tegn i tegnsprog har en bestemt mundbevægelse, som hører sammen med tegnet – fx har tegnet MAD én bestemt mundbevægelse, mens tegnet MOR har en anden.
• Lærer mundbevægelser og tegn samtidig: Barnet lærer mundbevægelsen og tegnet på samme tid, og mundbevægelsen hjælper med at gøre tegnet tydeligere – som en slags “lydløs udtale”.
• Begynder at bruge ansigt og krop i kommunikationen: Barnet begynder tidligt at bruge hele kroppen, ikke kun hænderne – det gælder fx ansigtsudtryk, mundbevægelser og kropsholdning.
• Bruger ikke-manuelle markører: Barnet bruger kropslige og mimiske elementer, kaldet ikke-manuelle markører, som er vigtige for at vise følelser, stille spørgsmål eller understrege betydningen af tegnene.
• Stiller spørgsmål med ansigtsudtryk: Barnet kombinerer løftede øjenbryn og et spørgende ansigtsudtryk med tegnet MAD og en pegning for at spørge: “Er maden min?”
• Udtrykker ‘nej’ ved at ryste på hovedet og udvikler ja-/nej-markører: Allerede fra 6-12-månedersalderen kan barnet ryste på hovedet for at sige nej. Denne naturlige bevægelse bliver senere en del af barnets tegnsprog som en ikke-manuel markør – altså en bevægelse uden brug af hænder, der giver ekstra betydning.
• Ja-/nej-spørgsmål: Når barnet fx laver tegnet KIKS, holder tegnet et øjeblik længere og samtidig løfter øjenbrynene og ser spørgende på den voksne, betyder det: “Må jeg få en kiks?” Denne kombination viser tydeligt, at barnet stiller et spørgsmål – uden at det behøver bruge ekstra tegn.
• Markerer sætninger med hovedbevægelser: Barnet begynder at bruge hovedet til at markere, hvor en sætning starter og slutter. Dette kaldes prosodi og fungerer som en slags “tone” i tegnsprog – ligesom tonefald i talesprog. Prosodien hjælper med at vise, hvordan tegnene hænger sammen i sætninger og større enheder, og den giver også et indtryk af, hvad barnet mener med det, det siger – fx om det stiller et spørgsmål, kommer med en påstand eller udtrykker en følelse som glæde, undren eller ironi. Det svarer til den måde, man i talesprog kan høre forskel på et spørgsmål og en konstatering – bare med kroppen i stedet for stemmen.
• Viser følelser i ansigtet: Ansigtsudtryk som glad, ked af det eller forvirret begynder at blive en del af barnets tegnsprog og hjælper med at vise stemninger og følelser.

Klassifikator-konstruktioner

Barnet begynder at bruge klassifikator-konstruktioner: Barnet begynder at bruge særlige håndformer til at vise, hvordan personer, ting og bevægelser ser ud eller bevæger sig i rummet. Disse konstruktioner er en vigtig del af tegnsprog og hjælper barnet med at beskrive verden mere præcist.

Personklassifikator-konstruktion

En bestemt håndform kan fx bruges til at vise en person, der går eller står.

Objektklassifikator-konstruktion

Forskellige håndformer kan fx vise en bil, der kører, eller en bog, der ligger på et bord.

Bevægelsesklassifikator-konstruktion

Hånden kan fx vise en bold, der ruller, eller en fugl, der flyver gennem luften.

• Forskning viser, at de første enkle klassifikator-konstruktioner allerede kan ses hos nogle børn, når de er helt ned til 1 år og 8 måneder gamle.
• Begynder at anvende en bestemt orden i tegnene for at fremhæve, hvordan tegnene relaterer til hinanden, og skaber derved mening: HUND + peg + LØBE = “hunden løber”. Eller LØB + HUND + peg = “løber hunden?” I det sidste eksempel ændres udsagnet fra en konstatering til et spørgsmål om, hvorvidt hunden løber. Rækkefølgen af tegnene hjælper med at etablere, hvem der gør hvad, og hvordan de forskellige elementer i sætningen relaterer til hinanden.
• Begynder at bruge tegn, der giver udtryk for ejestedord og tegn i flertal.

3-4 år

Barnet:

• Begynder at skelne mellem navneord/udgangsord-par: Barnet kan begynde at forstå forskellen mellem tegn som SPISE (udsagnsord) og MAD (navneord).
• Bruger klassifikatorer til at vise objekter og deres bevægelser: Barnet kan bruge en håndform til at vise, hvordan en bil kører og bevæger sig rundt, ved at bevæge hånden frem og tilbage allerede i 2-årsalderen.
• Begynder at modificere tegn for udgangsord for at vise måde: Barnet kan ændre måden, det fx udfører tegnet for LØBE, for at vise, om nogen løber hurtigt eller langsomt.
• Begynder at bruge rum til at etablere placering for personer: Barnet kan bruge forskellige områder i rummet til at vise, hvor forskellige personer er placeret. Fx kan det pege til venstre for at vise, hvor mor er, og til højre for at vise, hvor far er. Dog bruger barnet ikke rummet i tegnsproget på helt samme måde som tegnsprogstalende voksne, det kommer senere, når barnet er cirka 4,5 år gammelt.
• Fortæller historier ved hjælp af objekter eller rollespil: Barnet kan bruge en dukke til at fortælle en historie om, hvordan dukken går i skole, eller det kan selv spille rollen som en karakter i en historie.

4-5 år

Barnet:

• Komplekse håndformer: Barnet kan begynde at bruge klassifikator-håndformer, der kræver mere fingerfærdighed. Det former fx hånden for at illustrere en kanin eller en fugl, og bruge disse former i sit tegnsprog.
• Præcise bevægelser: Barnet kan udføre bevægelser, der kræver præcis kontrol, som at vise en fugl, der flyver opad, ved at bevæge hånden i en glidende, opadgående bevægelse.
• Begynder at bruge navneordsmodifikationer: Barnet kan begynde at ændre navneord for at give mere information, ved fx at tilføje et tegnet STOR foran HUND for at vise en stor hund. Dette ses allerede i 2,5-årsalderen.
• Brug af enkle sætninger, men komplekse sætninger begynder at dukke op: Barnet kan starte med enkle sætninger som “jeg spiser” og gradvist begynde at bruge mere komplekse sætninger som “jeg spiser æblet, som jeg fandt i køkkenet”.

Sådan sikrer du dig at barnet får et tilstrækkeligt sprogligt input på tegnsprog

For at det døve barn kan tilegne sig et tegnsprog, kræves det, at det får tilstrækkeligt sprogligt input. I de følgende afsnit beskrives nogle strategier til at sikre dette.

Tidlig og kontinuerlig eksponering

Sørg for, at barnet er omgivet af tegnsprogsbrugere fra tidlig alder. Dette kan inkludere forældre, søskende og andre omsorgspersoner, der taler tegnsprog dagligt.

Det er vigtigt, at barnet får input fra forskellige personer (forskellige aldre, køn og funktionsvariationer) og i forskellige sammenhænge, som fx middagssamtaler, lege og andre sociale situationer. Dette giver barnet et bredt og nuanceret sprog, som er nødvendigt for at udvikle et rigt og funktionelt tegnsprog.

Interaktiv kommunikation

Engager barnet i interaktive samtaler ved at bruge tegnsprog. Det er vigtigt at give respons på barnets tegn og opmuntre det til at bruge tegn i kommunikationen.

Visuel støtte

Brug billeder, genstande og visuelle hjælpemidler for at støtte tegnsprogsindlæringen.

Leg og socialt samspil

Inkluder tegnsprog i leg og daglige aktiviteter. Barnet lærer sprog gennem leg og samspil med andre børn og voksne.

Brug af teknologi

Udnyt digitale ressourcer som tegnsprogsvideoer, apps og online læringsværktøjer for at give barnet et varieret og rigt sprogligt input.

Støtte

En god støtte til forældrene er afgørende. Forældrene bør være informerede og involverede i barnets tegnsprogsindlæring. Det er vigtigt, at de får mulighed for at tale tegnsprog efter bedste evne hjemme for at styrke barnets færdigheder.

Alle disse strategier kan bidrage til at sikre, at barnet får tilstrækkeligt sprogligt input for at tilegne sig tegnsprog tidligt.

Læs mere

Att främja svenskt teckenspråk i förskolan
Forfatter(e): Cramér-Wolrath, E.
År: 2019
Publikation: Språk-, läs- och skrivutveckling. Förskola Modul: Flera språk i barngruppen. Del 3. Skolverket

Barns teckenspråksutveckling
Forfatter(e): Simper-Allen, P.
År: 2019
Publikation: Språk-, läs- och skrivutveckling. Förskola Modul: Flera språk i barngruppen. Del 4. Skolverket

Sign language acquisition
Forfatter(e): Meier, R. P.
År: 2016
Publikation: Oxford Handbooks Online. Oxford: Oxford University Press

Barns tidiga teckenspråksutveckling
Forfatter(e): Bergman, B. (Illustrationer: Lena Johansmide)
År: 2012
Publikation: Rapportserie Forskning om teckenspråk (FOT) XXII. Stockholm: Institutionen för lingvistik, Stockholms universitet

Acquisition
Forfatter(e): Chen Pichler, D., I R. Pfau, M. Steinbach & B. Woll (Red.), 
År: 2012
Publikation: Sign Language. An international handbook (s. 647–686). De Gruyter Mouton

Early vocabulary development in deaf native signers: A British Sign Language adaptation of the communicative development inventories
Forfatter(e): Woolfe, T., Herman, R., Roy, P., & Woll, B.
År: 2010
Publikation: Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51, 322–331

The form of early signs: Explaining signing children’s articulatory development
Forfatter(e): Meier, R. P.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 202–230). New York: Oxford University Press

Learning to fingerspell twice: Young signing children’s acquisition of fingerspelling
Forfatter(e): Padden, C.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 230–244). New York: Oxford University Press

The development of gesture in hearing and deaf children
Forfatter(e): Volterra, V., Iverson, J. M., & Castrataro, M.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 161–186). New York: Oxford University Press

Acquisition of the handshape in American Sign Language: A preliminary analysis
Forfatter(e): Boyes-Braem, P.
År: 1994
Publikation: I V. Volterra & C. J. Erting (Red.), From Gesture to Language in Hearing and Deaf Children (s. 107–127). Washington, DC: Gallaudet University Press

Indlægget Milepæle for en tidlig sprogudvikling på tegnsprog blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Når døve børn og børn med høretab får adgang til et sprog, de kan forstå – og mulighed for tidlig sproglig interaktion helt fra de første levemåneder – bliver deres hjerne stimuleret på en måde, der er nødvendig for en normal udvikling. Hjernen har brug for sproglig stimulering for at danne neurale forbindelser – forbindelser mellem hjerneceller. I barnets første leveår er hjernen særlig modtagelig for at danne disse forbindelser. De første år er derfor en helt afgørende periode for barnets sproglige udvikling. Hvis barnets hjerne ikke bliver stimuleret med sprog i denne tid, kan det få negative konsekvenser for barnets evne til at lære sprog og kommunikere senere i livet.

Forskelle i udbyttet af Cochleaimplantat

Der er stor forskel på, hvordan døve børn med Cochleaimplantat (CI) – et høreapparat, der opereres ind i øret og stimulerer hørenerven elektrisk – udvikler sprog. Mange forskningsprojekter forsøger at finde ud af, hvorfor nogle børn med CI lærer sprog på niveau med jævnaldrende, mens andre får store kommunikationsudfordringer.

Et vigtigt spørgsmål er, om tidspunktet for CI-operationen har betydning. Nogle studier viser, at børn, der bliver opereret tidligt – for eksempel før de fylder 1 år – udvikler bedre sproglige færdigheder, end børn, der opereres senere. Andre studier peger på, at det ikke nødvendigvis er alder, der gør forskellen. De mener i stedet, at sprogstimulering og interaktion – altså den sproglige kontakt og kommunikation, barnet har med sine omgivelser – spiller en større rolle end det at få adgang til lyd alene.

Dansk tegnsprog styrker barnets udvikling

Forskning viser, at tidlig tilegnelse af dansk tegnsprog og en tæt, sproglig kontakt mellem barnet og forældrene kan styrke barnets evne til senere at lære lydsprog. Dette skyldes, at barnet bliver sprogligt stimuleret i de første levemåneder før en eventuel CI-operation. Således er barnet klar, når det senere får en CI-operation og modtager AVT-træning – en særlig træning, der kombinerer auditiv (hørebaseret) og verbal (tale) sprogstimulering.

Studier viser, at døve børn af hørende forældre, der lærer tegnsprog tidligt, ofte udvikler både bedre sproglige og kognitive færdigheder og har bedre ikke-verbal hukommelse – en hukommelse, der ikke afhænger af ord, men af fx billeder eller rumlige indtryk. De får også hurtigere og større vækst i ordforråd end døve børn eller børn med høretab, der ikke er blevet eksponeret for et visuelt sprog i de første levemåneder.

Den kritiske periode for sprogudvikling gælder alle sprog – ikke kun lydsprog

Der findes en kritisk periode i barnets tidlige år, hvor hjernen er særlig modtagelig for at lære sprog. I denne fase er hjernen ekstra fleksibel og hurtig til at tilegne sig sproglige færdigheder, især gennem forælderinteraktion og kontakt med et sprog, barnet har adgang til via sine sanser – for eksempel synssansen.

Denne følsomme periode gælder for alle sprog, uanset om de formidles gennem lyd (auditiv modalitet) eller tegn (visuel modalitet). Hjernen skelner ikke mellem lydsprog og tegnsprog – den har blot brug for sprogligt input, uanset hvordan det præsenteres.

Forskning viser, at børn der vokser op med tegnsprog som deres første sprog – for eksempel døve børn af døve forældre – gennemgår den samme sproglige udvikling som hørende børn med lydsprog, forudsat at de får tidlig sproglig stimulation. Omvendt oplever børn, der først får adgang til sprog senere – uanset modalitet – ofte vedvarende sproglige og kognitive vanskeligheder. Det skyldes manglen på sproglig stimulering i den kritiske periode.

Derfor er det afgørende, at alle børn – uanset hørelse – får tidlig adgang til et fuldt sprog, som de kan forstå og bruge. Det styrker ikke blot den sproglige udvikling, men også den kognitive og socioemotionelle udvikling – altså evnen til at tænke, føle og indgå i sociale relationer.

De første år er vigtige

Barnets første 24 måneder er særligt vigtige for at lægge grundstenen til sproglig udvikling. I den periode lærer dit barn at forstå og følge de grundlæggende regler for samtale, at deltage i sproglige samspil, at udvide sit tegn- og ordforråd, forstå grammatik og formulere mere komplekse sætninger. Den første tid er den vigtigste, men dit barns sproglige udvikling fortsætter intensivt gennem de første fem år.

Den kritiske sprogudviklingsperiode gælder i høj grad også for døve børn og børn med høretab. Mindre børns hjerner skelner ikke mellem modaliteter – om sproget opleves gennem hørelsen eller synet. Det vigtigste er, at barnet bliver stimuleret sprogligt. Uanset om det er med lyd- eller tegnsprog.

Referencer

• Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2023). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enac014
• Davidson, K., Lillo-Martin, D., & Chen Pichler, D. (2013). Spoken English language development among native signing children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education.
• Skotara, N., Salden, U., Kügow, M., Hänel-Faulhaber, B., & Röder, B. (2012). The influence of language deprivation in early childhood on L2 processing: An ERP comparison of deaf native signers and deaf signers with delayed language acquisition. BMC Neuroscience. https://doi.org/10.1186/1471-2202-13-44
• Szagun, G., & Stumper, B. (2012). Age or experience? The influence of age at implantation and social and linguistic environment on language development in children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enr034

Indlægget Hjernen kan ikke vente – den kritiske periode for sprogtilegnelse blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.