Indlægget Leonoras lange rejse til et sprog blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Interaktion danner fundamentet for sprog

Et lille barn udvikler sin fornemmelse for sprog og forståelse for, hvad sprog bruges til, allerede fra sine første levemåneder. En god tidlig interaktion mellem det lille barn og dig/jer som forældre danner fundamentet for barnets fremtidige sproglige, kognitive og sociale udvikling. 

Det er vigtigt at begynde at støtte interaktionen med jeres døve barn/barn med høretab allerede i løbet af de første måneder. Også selvom I måske er usikre på, hvordan man gør det bedst. 

Når jeres lille barn forstår de grundlæggende regler for kommunikation med omgivelserne, vil barnet forstå, at sproget er noget, man bruger til at kommunikere. Og at det er ligemeget, hvilket sprog der anvendes. 

Det gode er, at babyen reagerer på alting, der fremmer interaktionen: taktil kontakt, visuel og auditiv stimulering (afhængigt af barnets hørelse). Derfor er det vigtigt at bruge alle kommunikationsformer for at fremme barnets lyst til at kommunikere og være i kontakt med sine omgivelser. 

For at sikre en god tidlig interaktion mellem jer er det vigtigt, at I er opmærksomme på barnets signaler og er engagerede i at igangsætte og opretholde kontakten. Når der gestikuleres, smiles, peges på genstande i barnets synsfelt, eventuelt kommunikeres på tegnsprog, eller der forsøges med tegn, vil der opstå en interaktion mellem barnet og omgivelserne. 

Tegn hæmmer ikke udvikling af hørelse/lydsprog

Nogle kan måske blive usikre omkring, hvordan det døve barn/barnet med høretab senere i livet kan lære skrift- eller lydsprog, når det har været eksponeret for tegnsprog i sine første leveår. Men det er vigtigt at slå fast: Tegn og visuel kommunikation hæmmer ikke udviklingen af hverken hørelse eller lydsprog. 

Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser. Børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegn i løbet af deres første leveår. 

En grundlæggende sprogforståelse er ikke bundet til en bestemt modalitet, som fx dansk lydsprog. Det væsentlige er at have adgang til et sprogligt system i de første levemåneder, så der kan dannes en forståelse for, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser, hvordan man fastholder sin opmærksomhed, og hvordan man deltager aktivt i kommunikationen. 

Et godt sprogligt fundament i de tidlige år styrker barnets sproglige udvikling og gør det døve barn i stand til at lære andre sprog, som for eksempel lydsprog, og til at udvikle læse- og skrivefærdigheder. 

Den tidlige interaktion med dit døve barn

Gråd

I den helt tidlige fase kan det lille barn kun udtrykke få følelser ud fra sine basale behov. Når barnet er sultent, græder det, og i begyndelsen søger barnet også omsorg og tryghed gennem gråd. Når I som forældre reagerer på barnets signaler og behov, skaber I en grundlæggende følelse af tryghed hos barnet og styrker den følelsesmæssige forbindelse mellem forælder og barn. 

Tryghed

Det lille spædbarn er født med et indbygget, intuitivt behov for at reagere på sine omgivelser og iagttage, hvordan omgivelserne responderer. 

Forældrenes evne til at genkende det lille barns forskellige udtryk og reagere konsekvent på dem er med til at skabe en følelse af tryghed hos barnet. Tryghed er med til at fremme barnets lyst til at udforske sine omgivelser og være i kontakt med andre mennesker. 

Brug af alle sanser

Tidlig interaktion med døve børn/børn med høretab indeholder mange elementer, der er baseret på følesansen. Ved at tilegne jer denne måde at kommunikere på, skaber I det fundament, der skal til, for senere at kommunikere med tegn. 

En interaktion, hvor mange elementer er baseret på følesansen, er måske lidt anderledes, end hvad man er vant til i den tidlige interaktion mellem hørende forældre og normalthørende småbørn, hvor man primært bruger lyd og tale. 

Taktil kontakt

Taktil kontakt, som fx en let berøring ved skulderen eller på brystet (eller på ryggen hvis babyen ligger på maven), spiller også en stor rolle i interaktionen med et døvt barn. Ved hjælp af taktil kontakt lærer forældrene den døve baby at orientere sig om sine omgivelser og inviterer babyen til interaktion, hvor forælderen så kan opfordre til øjenkontakt og forsøge at holde babyens opmærksomhed. 

Døve forældre anvender taktil kontakt med deres børn meget hyppigere end hørende forældre og bruger flere pegninger på genstande eller personer i rummet. Taktile markører, såsom at røre barnet på skulderen for at få dets opmærksomhed, er grundlæggende for den visuelle kommunikation. Det døve barn vil lære, hvordan man skiftes til at kommunikere og reagere, og det betyder, at barnet lærer det væsentlige for interaktion med andre mennesker. 

Ved hjælp af den taktile kontakt lærer I som forældre jeres lille barn at være opmærksom på omgivelserne: 

Du kan for eksempel prikke barnet let på skulderen og se, at barnet reagerer ved at rette sit blik mod dig. Med tiden vil barnet begynde at forbinde et prik på skulderen med en invitation til interaktion. 

Øjenkontakt

Det lille barn bruger alle sine sanser til at lære, hvordan det skal interagere med sine omgivelser. Selvom høresansen ikke er til stede, har barnet sin synssans, som det bruger aktivt. 

De første seks måneder er det lille barn meget fascineret af ansigter, særligt forældrenes. Små børn bruger meget tid på at studere ansigter og lære at genkende dem. 

På samme måde som med taktil kontakt kan I opfordre barnet til øjenkontakt og derigennem forsøge at fastholde barnets opmærksomhed. På den måde lærer det lille barn betydningen af øjenkontakt. Barnet bliver bedre til at fastholde opmærksomhed på sine omgivelser. 

Efter de første seks måneder

Jeres “lydhørhed” overfor jeres lille barns følelsesmæssige udtryk er vigtig for barnets udvikling. I kan hjælpe barnet med at forstå og dele dets følelser. 

Turtagning

Når dit barn bliver ældre end seks måneder er næste skridt, at I bruger pegebevægelser til at at rette barnets opmærksomhed mod genstande eller personer i rummet. 

Turtagning er en vigtig færdighed, hvor dit lille barn lærer at skifte mellem at lytte og ‘tale’ i en samtale. 

Samtidig trænes dit lille barn i at rette opmærksomheden mod sine omgivelser. Det hjælper barnet med at forstå konteksten i kommunikationen. Med turtagning lærer dit lille barn at fastholde sin opmærksomhed, mens I taler sammen, eller der bliver talt til det. 

Når babyen kan holde fokus og begynder at forstå, at samtaler går frem og tilbage mellem den selv og den voksne, har den lært det grundlæggende for at udvikle sprog. 

Opmærksomhed

Det kan næsten ikke siges nok: Evnen til at fastholde opmærksomhed er afgørende for at udvikle evnen til at forstå og bruge et sprog effektivt. 

Når dit lille barn kan fastholde opmærksomheden, hjælper det barnet med at lære nye tegn og ord. Det kræver nemlig koncentration og fokus at følge med og lære. Forældrenes aktive deltagelse og respons på barnets kommunikationsforsøg er derfor afgørende for at støtte barnets sproglige udvikling. 

Derfor er det vigtigt, at I har hyppig øjenkontakt og ansigt-til-ansigt-interaktioner med jeres lille barn. Det er med til at styrke båndet mellem jer og barnet, og det fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere. 

Smil og pludren med hænderne

Babyen begynder at smile som en måde at kommunikere på og reagerer også på dens forældres smil. Dette er en vigtig del af barnets følelsesmæssige udvikling. 

Selvom babyen er døv, kan babyen enten pludre med lyd eller pludre med sine hænder, hvis du kommunikerer på tegnsprog eller med tegn med dit barn. Dette er barnets tidlige forsøg på at kommunikere med dig og udtrykke glæde. I de første 4-6 måneder pludrer babyen med sine hænder på en måde, så det ligner tilfældig pludren, men herefter begynder babyens pludren at minde om det tegnsprog, den er omgivet af. 

Din baby begynder typisk at pludre med hænderne, når den er mellem 3 og 12 måneder gammel. 

Læs mere: Milepæle for en tidlig sprogudvikling på tegnsprog

Blikretning og fælles opmærksomhed

Babyen fokuserer i stigende grad sin opmærksomhed på verden omkring sig: I denne fase begynder babyen at blive mere opmærksom på sine omgivelser. For eksempel kan babyen begynde at følge bevægelser, lyde og lys med øjnene. 

Barnet følger den voksnes blik: Barnet lærer at følge, hvor den voksne kigger hen. Hvis forælderen fx kigger på en bold, vil barnet også kigge på bolden. 

Barnet udvikler evnen til at dele opmærksomhed med en anden person (fælles opmærksomhed): Barnet lærer at fokusere på det samme objekt eller den samme begivenhed som en anden person. Fx kan barnet og forælderen begge kigge på et stykke legetøj, og barnet vil skiftevis kigge på legetøjet og forælderen. Fælles opmærksomhed har en stor betydning for barnets sproglige udvikling. Forskning viser, at børn, der kan opretholde langvarig fælles opmærksomhed, er længere fremme i deres sproglige udvikling sammenlignet med børn, hvis evne til at fastholde fælles opmærksomhed er kortere og mindre hyppig. 

Babyen er interesseret i og påvirket af andres opmærksomhed: Babyen begynder at forstå, at andre mennesker også har egne interesserer. For eksempel kan babyen blive nysgerrig, når forælderen kigger på noget, og den vil derfor kigge på det samme. 

Opmærksomhed på sprog

Barnet begynder at bruge gestik, blik og eventuelt lyde med en bestemt hensigt. For eksempel kan barnet pege på et stykke legetøj og lave bevægelser med hænderne for at få forælderen til at tage legetøjet til sig. 

Barnet bliver opmærksom på formålet med sprog: Barnet begynder at forstå, at sprog bruges til at kommunikere, og det begynder at forstå betydningen af ord og sætninger. Fx kan barnet begynde at genkende tegn som MAD eller LEGETØJ og forstå, hvad de betyder. 

De første ord/tegn

Barnets første tegn eller ord plejer at komme omkring 1 års-alderen og er et stort skridt i barnets sproglige udvikling. 

Barnet begynder at forstå ofte brugte tegn og ord: Barnet lærer betydningen af de ord og tegn, der ofte bruges omkring det. Fx kan barnet begynde at reagere på ord som “kom” eller “nej”. Barnet begynder også at forstå og selv gentage de tegn, som det ofte ser. 

Vigtige pointer

Sprogudvikling: Tidlig interaktion hjælper barnet med at lære grundlæggende kommunikative færdigheder som øjenkontakt, turtagning og opmærksomhed på omgivelserne. 

Tilknytning: Tidlig interaktion skaber en stærk følelsesmæssig tilknytning mellem barnet og forældrene, hvilket giver barnet tryghed. 

Fokus og opmærksomhed: Barnet lærer at fastholde sin opmærksomhed, hvilket er afgørende for effektiv sprogbrug og forståelse. 

Kommunikative færdigheder: Barnet lærer at skifte mellem at kommunikere og reagere, hvilket er grundlæggende for samspillet mellem mennesker. 

Sociale færdigheder: Tidlig interaktion fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere med andre. 

Tryghed og udforskning: Konsekvent reaktion på barnets signaler skaber en følelse af tryghed, som fremmer barnets lyst til at udforske sine omgivelser. 

Grundlæggende sprogforståelse: Tidlig adgang til et sprog, uanset om det er tegnsprog eller lydsprog, hjælper barnet med at forstå, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser. Dette tidlige sproglige fundament vil gøre det lettere for barnet at lære andre sprog, herunder skrift- og lydsprog, senere i livet. 

Styrkelse af kognitive færdigheder: Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser. 

Boost af læring af andre sprog: Forskning viser, at døve børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegnsprog i de første leveår. 

Referencer

Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2024). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation increases language and cognitive skills in deaf children. Developmental Science, 27(4), e13481. https://doi.org/10.1111/desc.13481Medical Xpress+3

Pontecorvo, E., Higgins, M., Mora, J., Lieberman, A. M., Pyers, J., & Caselli, N. K. (2023). Learning a sign language does not hinder acquisition of a spoken language. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 66(4), 1291–1308. https://doi.org/10.1044/2023_JSLHR-22-00336

Fieldsteel, Z., Bottoms, A., & Lieberman, A. M. (2022). Nouns and verbs in parent input in American Sign Language during interaction among deaf dyads. Language, Learning and Development, 16(4), 351–363. https://doi.org/10.1080/15475441.2020.1780023

Brooks, R., Singleton, J. L., & Meltzoff, A. N. (2020). Enhanced gaze-following behavior in Deaf infants of Deaf parents. Developmental Science, 23(2), e12900. https://doi.org/10.1111/desc.12900

Lieberman, A. M., Hatrak, M., & Mayberry, R. I. (2014). Learning to look for language: Development of joint attention in young deaf children. Language Learning and Development, 10(1), 19–35. https://doi.org/10.1080/15475441.2012.760381

Harris, M., & Chasin, J. (2005). Visual attention in deaf and hearing infants: The role of auditory cues. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 46(10), 1116–1123. https://doi.org/10.1111/j.1469-7610.2005.01514.x

Harris, M. (2001). It’s all a matter of timing: Sign visibility and sign reference in deaf and hearing mothers of 18-month-old children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 6(3), 177–185. https://doi.org/10.1093/deafed/6.3.177

VIKKE – forskningsprojektet om tidlig interaktion på tegnsprog (hjemmesiden er på finsk): https://www.vikkenmi.fi

Indlægget Den tidlige interaktion med dit døve barn/barn med høretab blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Du har måske lige fået at vide, at dit lille barn er døvt eller har et høretab. Du kan måske være usikker på, hvordan du bedst kommunikerer med dit barn, hvis du selv er hørende, og lige pludselig ikke længere kan gøre det, der falder dig intuitivt og naturligt.

Almindelige reaktioner

Du kan måske opleve en sorgreaktion ved diagnosen af dit barns døvhed/høretab og gå igennem forskellige følelser som chok, benægtelse, vrede, skyldfølelse og tristhed.

Du (og din partner) kan måske have mange spørgsmål, der løber igennem hovedet: Vil jeres barn kunne leve livet som andre børn? Lære at læse og skrive? Tage uddannelse? Få sig et job? Blive gift?

Husk, at det generelt tager tid at kunne afkode dit barns signaler, og det er helt naturligt, hvis du er fortvivlet eller stresset. Det er okay at bede din partner om at tage over, når det føles uoverskueligt, og du oplever indre uro. Dit barn kan mærke din sindsstemning, selvom det stadig er meget lille, og blive uroligt.

Kom i gang med at kommunikere

Hvis du ikke kan tegnsprog endnu, kan du bruge mimik og gestik, og du kan pege på genstande i dit barns synsfelt. Mange forældre kan have en tendens til at holde helt op med at kommunikere med deres barn efter diagnosen på grund af chokket og sorgen. Men det kan have en lindrende effekt på din stress, hvis du føler, du handler på det, og sørger for at være i kontakt med dit barn.

Mere info

Her hos Tegnsprogspakken.dk kan du læse svar på de mest almindelige spørgsmål om døvhed, tegnsprog, livet som døv og meget mere. Her er også gode råd fra andre forældre.

Her kan man se en liste over undervisningstilbud i dansk tegnsprog, som findes rundt omkring i Danmark. Oversigten er delt op efter regionerne: https://dansktegnsprog.dk/videnscentral/undervisningstilbud

Læs mere: Tidlig interaktion med din døve baby

Læs mere: 9 gode råd fra andre forældre

Indlægget Efter diagnosen – hvad kan du gøre? blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Her er nogle erfaringer og råd fra os, der står – eller har stået – i samme situation som dig. Ikke som eksperter, men som forældre.

Med varme hilsener fra os forældre i referencegruppen bag Tegnsprogspakken.

Du er ikke alene

Søg fællesskaber – både for din egen skyld og for dit barns. Netværk, familiehøjskoler, legeaftaler og besøg i døvemiljøet kan åbne døren til værdifulde relationer og spejling for jer begge.

Lær tegnsprog

Også hvis dit barn har CI eller andre høretekniske hjælpemidler. Tegnsprog handler ikke kun om at være døv. Det er en vej til kontakt, tryghed, nysgerrighed og tilknytning. For døve børn eller børn med høretab kan det være den eneste måde at udtrykke sig på tidligt i livet. Og I kan begynde tidligt – allerede før dit barn fylder 1 år.

Følg din mavefornemmelse

Det er dig, der kender dit barn bedst – ikke systemet. Du vil møde fagfolk, velmenende råd og masser af meninger. Lyt, men mærk efter. Det, der føles rigtigt for jer, er rigtigt for jer. Hold fast i det – også når I møder modstand.

Stå ved dit barns rettigheder

Hold fast i de artikler, forskningsresultater eller erfaringer, I føler jer forbundet med. De kan være vigtige, når I skal forklare og forsvare jeres valg.

Sammen står vi stærkere

Netværk med andre forældre gør en kæmpe forskel. Deltag i netværksweekender og familielejre, selvom det kan være tidskrævende – det er guld værd. Her får både børn og voksne mulighed for at spejle sig og opleve, at de ikke er alene.

Vær nysgerrig på dit barns verden

Tal med dit barn om stort og småt – med både hænder og stemme. Leg med sproget, læs bøger, og skab hyggelige stunder med kommunikation. Det handler ikke om perfekt dansk eller korrekt tegnsprog – det handler om at forstå hinanden.

Behandl dit barn som et barn

Stil krav, opdrag og støt – ligesom du ville med andre søskende. Giv barnet værktøjer til at begå sig socialt, og lad det være en del af fællesskabet.

Døve børn kan sagtens lære flere sprog

Tegnsprog, skriftsprog, talesprog – sprogene kan udvikle sig parallelt, og det ene udelukker ikke det andet.

Overgange kan være svære

Fra vuggestue til børnehave. Fra skole til uddannelse. Hver overgang kan føles som at starte forfra. Gem derfor jeres noter, materialer og argumenter – de kan bruges igen. Brug også jeres netværk – andres erfaringer kan gøre forskellen.

Giv ikke op

Du og dit barn er ikke alene. Der findes et levende fællesskab fyldt med erfaringer, håb og livsglæde – og der er plads til jer.

Indlægget Kære forælder: Du er ikke alene – 9 gode råd fra andre forældre til døve børn og børn med høretab blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Det sker der, når det konstateres, at dit barn har et høretab

Hørescreening (0–3 døgn efter fødslen)

Alle nyfødte i Danmark får tilbudt en hørescreening på hospitalet inden for de første dage.
Det er en lynhurtig, smertefri test (OAE-test eller AABR), der viser, om barnets hørelse er normal, eller om der er behov for yderligere undersøgelser.

Mange forældre oplever, at de ikke får særlig meget information om testen og bliver bekymrede og usikre på, hvad der skal ske, hvis barnet ikke reagerer på testen. Der kan være mange grunde til, at barnet ikke reagerer på testen, fx væske i ørerne. Derfor bliver familien efterfølgende henvist til en ny høreprøve på en audiologisk afdeling. I nogle tilfælde fravælger forældrene hørescreeningen med det samme, da de allerede ved, at barnet har et høretab pga. genetisk arvelighed. I det tilfælde går man direkte til den videre udredning.

Udredning (2–6 uger efter fødslen)

Hvis barnet stadig ikke reagerer på høreprøven, går man i gang med en mere grundig høreundersøgelse – typisk kaldet en diagnostisk ABR (automatisk hjernestammeaudiometri). Det foregår ofte, mens barnet sover, og viser, hvor stort høretabet er, og om det er midlertidigt (fx pga. væske) eller permanent. Det foregår på et hospital, og man bliver automatisk indkaldt til høreundersøgelsen.

På dette tidspunkt begynder mange forældre at få bekymringer og tanker om, hvad der skal ske – og det er derfor vigtigt at tale med de rette fagfolk, få støtte og få klarhed over, hvilke rettigheder man har. Man er dog fortsat i et afklaringsforløb og har derfor ikke en diagnose endnu.

Diagnose og videre forløb (ca. 1–3 mdr. efter fødslen)

Hvis høretabet bekræftes, henvises familien videre til:

Audiologisk afdeling: Man bliver tilknyttet en audiologopæd, hvor man taler om det videre forløb, og hvor barnet evt. får tilbudt høreapparater. Hvis det drejer sig om et stort høretab, bliver man henvist videre til yderligere udredning til Cochleaimplantat (CI). Gennem udredningen gennemgår barnet i narkose en omfattende høreprøve, en MR-scanning og til slut eventuelt en CI-operation. Man skal være forberedt på, at forløbet kan tage flere måneder.

Auditory Verbal Therapy (AVT)- forløb: Auditory Verbal Therapy (AVT): Når barnet har fået høreapparater eller CI, får man ofte tilbudt et AVT-forløb. AVT er en specialiseret tilgang, der har fokus på udvikling af lydsprog.

Hvem kan I få hjælp og viden fra som forældre?

Netværk med andre forældre

Der findes Facebook-grupper, hvor man kan finde støtte og erfaringsudveksle:

• Netværksgruppe for forældre til børn med høretab
• Høreforeningen – en side for alle med høretab
• deCIbel – en side for børn og unge med høretab (og deres familier)

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

PPR, som er en afdeling i kommunerne, kan hjælpe med at støtte barnets udvikling og trivsel – fx i forhold til sprog, kommunikation og behov i hverdagen. Det er dog ikke sikkert, at alle PPR-afdelinger har særlig erfaring med børn med høretab. PPR bliver som regel først inddraget, når der er stillet en klar diagnose om høretab. I kan dog godt prøve at kontakte dem før diagnosen.

PPR kan bl.a. hjælpe med:

• at finde et relevant pasningstilbud, hvor personalet har viden om høretab (OBS: Det er ikke altid, de har kendskab til, hvilke institutioner der har viden/erfaring med børn med høretab, her kan forældre evt. søge råd via Tegnsprogspakken).
• at søge om udredning hos Hørerådgivningen (se mere under afsnittet Hørerådgivningen).
• at beskrive og anbefale indsatser, som familien og barnet har brug for.
• PPR kan også vejlede daginstitutionen og være med til at sikre, at barnet får de rette støttemuligheder i hverdagen.

I kan kontakte PPR i jeres bopælskommune.

Hørerådgivningen

Specialiseret rådgivning til børn med høretab. De tilbyder kurser for familier og fagprofessionelle, der arbejder med, eller har interesse for, børn og unge med hørenedsættelse. De kan også vejlede PPR og kommunen om, hvilke støttemuligheder der er relevante for jeres barn. www.hoereraadgivningen.dk

Tegnsprogspakken

Et tilbud til forældre med døve børn, hvor man kan få viden, materialer og netværksstøtte til hverdagen med et døvt barn eller barn med høretab.

Yderligere støtte og muligheder for familier med børn med høretab

(PPR kan hjælpe ved at støtte jeres ansøgning)

Pasningstilbud til børn med høretab

Børn med høretab har mulighed for at blive optaget i daginstitutioner, hvor der er særlig viden om høretab og kommunikation – fx institutioner med tegnstøttet kommunikation eller tegnsprog. I nogle kommuner er der allerede daginstitutioner, hvor de har viden om børn med høretab. Der kan børn med høretab søge om at få plads. Hvis der ikke er daginstitutioner med erfaring/viden, kan der eventuelt ansættes en støttepædagog gennem personlig assistance (se mere under “Personlig assistance”). I kan tale med PPR om mulighederne for et specialiseret dagtilbud, hvis det vurderes at være i barnets tarv. Du kan også kontakte Tegnsprogspakken for at få information om, hvilke institutioner der i øjeblikket har viden om døve børn og børn med høretab.

Hjælp eller særlig støtte i daginstitution

(jf. Dagtilbudsloven § 4, stk. 2 og Barnets Lov § 82)

Særlig støtte er en støtteordning, som barnet pga. sin hørenedsættelse kan få i daginstitutionen. Den er tænkt til at understøtte barnets sproglige udvikling, fx støtte til tale- eller tegnsprogstræning. Behovet for støtte afhænger dog af barnets konkrete situation.

Særlig støtte kan være følgende:

• En intern eller ekstern støttepædagog, der kan støtte barnets tale- eller tegnsprogsudvikling.
• En støttepædagog, der understøtter barnet i at kommunikere med andre og hjælper barnet med at deltage i aktiviteter.
• Støtte til at implementere kommunikationsværktøjer, som for eksempel støttende indsatser eller teknologier, der kan hjælpe barnet med at udvikle sprogfærdigheder.

For at få bevilget denne type støtte i institutionen, skal man dokumentere, at barnet har brug for netop denne støtte for at kunne deltage aktivt i institutionens aktiviteter og udvikle sine kommunikationsevner. Det kræver en vurdering af barnets behov, som typisk vil blive vurderet af relevante fagfolk, såsom PPR, tale- hørekonsulenter eller pædagoger med specialviden om høretab og tegnsprog. Støttepædagogen kan enten være uddannet pædagog, tegnsprogstolk eller have anden relevant baggrundsviden.

Merudgiftsydelse

(Barnets lov § 86 – Lovgivningen er under revision)

Hvis jeres barn af kommunen vurderes at være omfattet af målgruppen for børn med en varigt nedsat funktionsnedsættelse, kan I søge om at få dækket ekstraudgifter, også kaldet merudgifter, som andre familier ikke har – fx transport til behandling/udredning for høretab, transport til AVT-undervisning på Audiologisk afdeling, deltagerbetaling på familiekurser eller udgifter til fx tegnsprogsundervisning. Ansøgningen sker via kommunen. Den er kun gældende for de ekstra udgifter, I som familie har på grund af barnets funktionsnedsættelse (høretab). Merudgiftsydelsen gives som en fast månedlig ydelse, der beregnes ud fra et overslag af jeres merudgifter – normalt for et år ad gangen. For at få dækket merudgifter skal de årlige merudgifter være på mindst 5.519 kr. (2024 takst).

Tabt arbejdsfortjeneste

(Barnets lov § 87)

Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af, at man er nødsaget til at blive hjemme og passe barnet i særlige situationer – fx:

• Før og efter CI-operation (typisk 1 uge før og 3 uger efter CI-operation).
• Indkøring i dagtilbud, hvor barnet har brug for ekstra støtte og tilvænning til nye lyde og derfor har brug for korte dage i institutionen.
• Ledsagelse til AVT undervisning – fx AVT-forløb (Auditory Verbal Therapy) på audiologisk afdeling eller andet behandlingsforløb.

Det er muligt at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om ugen til dækning af fuld arbejdstid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet bliver passet i hjemmet, fx efter en CI-operation, hvor barnet skal holdes i ro.

Betingelsen for at kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste er, at barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det skal være en nødvendig og direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet skal passes i hjemmet af en forælder. Dækningen udregnes på baggrund af det faktiske fravær fra arbejdspladsen, så der medregnes også aflevering og hentning af barnet samt transporttid til arbejdspladsen.

Man skal være opmærksom på, at vurderingen af behov for timer sker efter en individuel vurdering af familiens konkrete situation.

Transportgodtgørelse

I mange tilfælde kan familien få dækket udgifter til transport i forbindelse med transport til og fra audiologisk afdeling, AVT-træning eller anden specialiseret indsats. Dette søges ofte via regionen eller kommunen, afhængigt af forløbet. Hvis man ikke opnår den nødvendige beløbsgrænse for at få merudgiftsydelse, kan man i stedet søge om transportgodtgørelse et andet sted. Her kan du forhøre dig hos din PPR.

Tegnsprogsundervisning for familien

Har jeres familie og jeres barn behov for tegnsprog, kan I som forældre søge om dækning af udgifter til tegnsprogsundervisning. Undervisningen bevilges efter forskellige lovgivninger fra kommune til kommune. Man kan som regel prøve at søge gennem Merudgiftsydelser (Barnets lov § 86). Det er kommunen, der bevilger og henviser til et relevant undervisningstilbud.

Se listen over mulige tegnsprogsundervisningstilbud: https://dansktegnsprog.dk/videnscentral/undervisningstilbud

Kontakt jeres kommune, og bed om at tale med den person, der behandler sager om specialundervisning.

Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende

(Servicelovens § 86)

Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at kommunikere med barnet eller den unge.

Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser, hvilken indvirkning de har på barnet eller den unge, og hvordan familien kan lære at håndtere de problemer, der kan opstå mv. Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende børn og unge med høretab.

Et eksempel er deltagelse i Tegnsprogspakkens netværksweekender eller tegnsprogsundervisning for pårørende til personer med betydelig og varigt nedsat hørelse. Der kan også ydes hjælp til merudgifter til tegnsprogsundervisning til andre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med et barn eller en ung med høretab har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes som nødvendig for barnets eller den unges fortsatte udvikling. Dette gælder fx som udgangspunkt bedsteforældre, der må forventes ofte at kommunikere med og have besøg af barnet eller den unge.

De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer eller udgifter til pasning af børn, som ikke skal med på kurset.

Sådanne merudgifter kan også omfatte hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for forsørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden (Tabt arbejdsfortjeneste).

For at begge forældre kan passe, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge, er det vigtigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art. Kurserne giver kompetencer til begge forældre og vil ofte være en forudsætning for, at de begge kan bevare den nære kontakt med barnet eller den unge.

Indlægget Forstå systemet omkring dit døve barn eller barn med høretab blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Denne beskrivelse af tidlig sprogtilegnelse på tegnsprog er baseret på internationale studier og observationer af børn i tegnsprogsmiljøer i vores naboland Sverige.

Alle lande har deres eget tegnsprog, og hvert tegnsprog har sine specifikke håndformer, der bruges til at producere tegn, ligesom alle lydsprog har deres egne specifikke lyde, der bruges til at sammensætte ord.

Når et døvt eller tegnsprogstalende barn har fået tegnsprog fra en tidlig alder, og der fortsat tales tegnsprog med barnet, er det forventeligt, at barnet følger nogle bestemte milepæle nogenlunde alderssvarende.

Eksperter inden for sprogtilegnelse understreger dog også, at forældre ikke skal læne sig slavisk op ad disse milepæle, da nogle børn kan lave de første tegn i en alder af 10 måneder og andre først, når de er 14 måneder.

Det er forventeligt, at et døvt barn kan følge milepælene nogenlunde alderssvarende, hvis det har en god og varierende interaktion med sine omgivelser, er vant til øjenkontakt og taktil kontakt, er begyndt at følge sine forældres blik og pegninger og kan fastholde opmærksomheden.

3-12 måneder

Barnet:

• Begynder at lægge mærke til tegnsprog: Barnet viser interesse for hænder og ansigter, når nogen kommunikerer på tegnsprog.
• Imiterer ansigtsudtryk: Barnet efterligner smil, næserynken eller andre ansigtsudtryk.
• Pludrer med hænder: Barnet laver håndbevægelser, som kan ligne tegn. Omkring 1-årsalderen kan nogle af disse bevægelser udvikle sig til tidlige, meningsfulde tegn – såkaldte ’proto-tegn’ – hvor barnet begynde at bruge kroppen som et redskab til at kommunikere egne ønsker og behov.
• Siger nej ved at ryste på hovedet.
• Peger på mennesker, genstande og steder i såkaldte ‘her og nu-situationer’: Barnet peger fx på en bold eller en person for at få opmærksomhed.
• Første tegn i 10-12-månedersalderen: Barnet begynder at bruge simple tegn som MÆLK eller MOR, men LAMPE er ofte det allerførste tegn, fordi det er let at udføre på grund af tegnets håndform, som ikke kræver finmotorik.

12-18 måneder

Barnet:

• Kan minimum 10 tegn: Barnet kan bruge tegn som SPISE, DRIKKE, SOVE, HUND, KAT, BOLD, BOG, FAR, MOR, MERE.
• Begynder at anvende pegninger for at udtrykke personpronominer og navneord: Barnet peger på sig selv for JEG, på mor for MOR eller på en hund for HUND.
• Selvom barnet lærer nye tegn, bruger det dem i deres grundform: Barnet modificerer ikke tegnene med grammatiske elementer som tid, antal eller bevægelsesændringer, som tegnsprogstalende voksne ofte anvender. Barnets første tegn er derfor simple og uændrede udgaver af de oprindelige tegn.

18-24 måneder

Barnet:

• Begynder at producere sætninger ved at kombinere 2-3 tegn, herunder pegninger: Når barnet kender omkring 50 tegn, begynder det typisk at sætte to tegn sammen – fx MOR SPISE eller HUND GÅ.
• Senere kan barnet kombinere to tegnsæt, som fx MOR SPISE + MIG OGSÅ. Pegninger er en vigtig del af dansk tegnsprog og bruges til at pege på personer eller genstande for at skabe klarhed og kontekst i kommunikationen.

2-3 år

Ikke-manuelle markører i tegnsprog

Barnet:

• Bruger mundbevægelser sammen med tegn: Barnet lærer tidligt, at mange tegn i tegnsprog har en bestemt mundbevægelse, som hører sammen med tegnet – fx har tegnet MAD én bestemt mundbevægelse, mens tegnet MOR har en anden.
• Lærer mundbevægelser og tegn samtidig: Barnet lærer mundbevægelsen og tegnet på samme tid, og mundbevægelsen hjælper med at gøre tegnet tydeligere – som en slags “lydløs udtale”.
• Begynder at bruge ansigt og krop i kommunikationen: Barnet begynder tidligt at bruge hele kroppen, ikke kun hænderne – det gælder fx ansigtsudtryk, mundbevægelser og kropsholdning.
• Bruger ikke-manuelle markører: Barnet bruger kropslige og mimiske elementer, kaldet ikke-manuelle markører, som er vigtige for at vise følelser, stille spørgsmål eller understrege betydningen af tegnene.
• Stiller spørgsmål med ansigtsudtryk: Barnet kombinerer løftede øjenbryn og et spørgende ansigtsudtryk med tegnet MAD og en pegning for at spørge: “Er maden min?”
• Udtrykker ‘nej’ ved at ryste på hovedet og udvikler ja-/nej-markører: Allerede fra 6-12-månedersalderen kan barnet ryste på hovedet for at sige nej. Denne naturlige bevægelse bliver senere en del af barnets tegnsprog som en ikke-manuel markør – altså en bevægelse uden brug af hænder, der giver ekstra betydning.
• Ja-/nej-spørgsmål: Når barnet fx laver tegnet KIKS, holder tegnet et øjeblik længere og samtidig løfter øjenbrynene og ser spørgende på den voksne, betyder det: “Må jeg få en kiks?” Denne kombination viser tydeligt, at barnet stiller et spørgsmål – uden at det behøver bruge ekstra tegn.
• Markerer sætninger med hovedbevægelser: Barnet begynder at bruge hovedet til at markere, hvor en sætning starter og slutter. Dette kaldes prosodi og fungerer som en slags “tone” i tegnsprog – ligesom tonefald i talesprog. Prosodien hjælper med at vise, hvordan tegnene hænger sammen i sætninger og større enheder, og den giver også et indtryk af, hvad barnet mener med det, det siger – fx om det stiller et spørgsmål, kommer med en påstand eller udtrykker en følelse som glæde, undren eller ironi. Det svarer til den måde, man i talesprog kan høre forskel på et spørgsmål og en konstatering – bare med kroppen i stedet for stemmen.
• Viser følelser i ansigtet: Ansigtsudtryk som glad, ked af det eller forvirret begynder at blive en del af barnets tegnsprog og hjælper med at vise stemninger og følelser.

Klassifikator-konstruktioner

Barnet begynder at bruge klassifikator-konstruktioner: Barnet begynder at bruge særlige håndformer til at vise, hvordan personer, ting og bevægelser ser ud eller bevæger sig i rummet. Disse konstruktioner er en vigtig del af tegnsprog og hjælper barnet med at beskrive verden mere præcist.

Personklassifikator-konstruktion

En bestemt håndform kan fx bruges til at vise en person, der går eller står.

Objektklassifikator-konstruktion

Forskellige håndformer kan fx vise en bil, der kører, eller en bog, der ligger på et bord.

Bevægelsesklassifikator-konstruktion

Hånden kan fx vise en bold, der ruller, eller en fugl, der flyver gennem luften.

• Forskning viser, at de første enkle klassifikator-konstruktioner allerede kan ses hos nogle børn, når de er helt ned til 1 år og 8 måneder gamle.
• Begynder at anvende en bestemt orden i tegnene for at fremhæve, hvordan tegnene relaterer til hinanden, og skaber derved mening: HUND + peg + LØBE = “hunden løber”. Eller LØB + HUND + peg = “løber hunden?” I det sidste eksempel ændres udsagnet fra en konstatering til et spørgsmål om, hvorvidt hunden løber. Rækkefølgen af tegnene hjælper med at etablere, hvem der gør hvad, og hvordan de forskellige elementer i sætningen relaterer til hinanden.
• Begynder at bruge tegn, der giver udtryk for ejestedord og tegn i flertal.

3-4 år

Barnet:

• Begynder at skelne mellem navneord/udgangsord-par: Barnet kan begynde at forstå forskellen mellem tegn som SPISE (udsagnsord) og MAD (navneord).
• Bruger klassifikatorer til at vise objekter og deres bevægelser: Barnet kan bruge en håndform til at vise, hvordan en bil kører og bevæger sig rundt, ved at bevæge hånden frem og tilbage allerede i 2-årsalderen.
• Begynder at modificere tegn for udgangsord for at vise måde: Barnet kan ændre måden, det fx udfører tegnet for LØBE, for at vise, om nogen løber hurtigt eller langsomt.
• Begynder at bruge rum til at etablere placering for personer: Barnet kan bruge forskellige områder i rummet til at vise, hvor forskellige personer er placeret. Fx kan det pege til venstre for at vise, hvor mor er, og til højre for at vise, hvor far er. Dog bruger barnet ikke rummet i tegnsproget på helt samme måde som tegnsprogstalende voksne, det kommer senere, når barnet er cirka 4,5 år gammelt.
• Fortæller historier ved hjælp af objekter eller rollespil: Barnet kan bruge en dukke til at fortælle en historie om, hvordan dukken går i skole, eller det kan selv spille rollen som en karakter i en historie.

4-5 år

Barnet:

• Komplekse håndformer: Barnet kan begynde at bruge klassifikator-håndformer, der kræver mere fingerfærdighed. Det former fx hånden for at illustrere en kanin eller en fugl, og bruge disse former i sit tegnsprog.
• Præcise bevægelser: Barnet kan udføre bevægelser, der kræver præcis kontrol, som at vise en fugl, der flyver opad, ved at bevæge hånden i en glidende, opadgående bevægelse.
• Begynder at bruge navneordsmodifikationer: Barnet kan begynde at ændre navneord for at give mere information, ved fx at tilføje et tegnet STOR foran HUND for at vise en stor hund. Dette ses allerede i 2,5-årsalderen.
• Brug af enkle sætninger, men komplekse sætninger begynder at dukke op: Barnet kan starte med enkle sætninger som “jeg spiser” og gradvist begynde at bruge mere komplekse sætninger som “jeg spiser æblet, som jeg fandt i køkkenet”.

Sådan sikrer du dig at barnet får et tilstrækkeligt sprogligt input på tegnsprog

For at det døve barn kan tilegne sig et tegnsprog, kræves det, at det får tilstrækkeligt sprogligt input. I de følgende afsnit beskrives nogle strategier til at sikre dette.

Tidlig og kontinuerlig eksponering

Sørg for, at barnet er omgivet af tegnsprogsbrugere fra tidlig alder. Dette kan inkludere forældre, søskende og andre omsorgspersoner, der taler tegnsprog dagligt.

Det er vigtigt, at barnet får input fra forskellige personer (forskellige aldre, køn og funktionsvariationer) og i forskellige sammenhænge, som fx middagssamtaler, lege og andre sociale situationer. Dette giver barnet et bredt og nuanceret sprog, som er nødvendigt for at udvikle et rigt og funktionelt tegnsprog.

Interaktiv kommunikation

Engager barnet i interaktive samtaler ved at bruge tegnsprog. Det er vigtigt at give respons på barnets tegn og opmuntre det til at bruge tegn i kommunikationen.

Visuel støtte

Brug billeder, genstande og visuelle hjælpemidler for at støtte tegnsprogsindlæringen.

Leg og socialt samspil

Inkluder tegnsprog i leg og daglige aktiviteter. Barnet lærer sprog gennem leg og samspil med andre børn og voksne.

Brug af teknologi

Udnyt digitale ressourcer som tegnsprogsvideoer, apps og online læringsværktøjer for at give barnet et varieret og rigt sprogligt input.

Støtte

En god støtte til forældrene er afgørende. Forældrene bør være informerede og involverede i barnets tegnsprogsindlæring. Det er vigtigt, at de får mulighed for at tale tegnsprog efter bedste evne hjemme for at styrke barnets færdigheder.

Alle disse strategier kan bidrage til at sikre, at barnet får tilstrækkeligt sprogligt input for at tilegne sig tegnsprog tidligt.

Læs mere

Att främja svenskt teckenspråk i förskolan
Forfatter(e): Cramér-Wolrath, E.
År: 2019
Publikation: Språk-, läs- och skrivutveckling. Förskola Modul: Flera språk i barngruppen. Del 3. Skolverket

Barns teckenspråksutveckling
Forfatter(e): Simper-Allen, P.
År: 2019
Publikation: Språk-, läs- och skrivutveckling. Förskola Modul: Flera språk i barngruppen. Del 4. Skolverket

Sign language acquisition
Forfatter(e): Meier, R. P.
År: 2016
Publikation: Oxford Handbooks Online. Oxford: Oxford University Press

Barns tidiga teckenspråksutveckling
Forfatter(e): Bergman, B. (Illustrationer: Lena Johansmide)
År: 2012
Publikation: Rapportserie Forskning om teckenspråk (FOT) XXII. Stockholm: Institutionen för lingvistik, Stockholms universitet

Acquisition
Forfatter(e): Chen Pichler, D., I R. Pfau, M. Steinbach & B. Woll (Red.), 
År: 2012
Publikation: Sign Language. An international handbook (s. 647–686). De Gruyter Mouton

Early vocabulary development in deaf native signers: A British Sign Language adaptation of the communicative development inventories
Forfatter(e): Woolfe, T., Herman, R., Roy, P., & Woll, B.
År: 2010
Publikation: Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51, 322–331

The form of early signs: Explaining signing children’s articulatory development
Forfatter(e): Meier, R. P.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 202–230). New York: Oxford University Press

Learning to fingerspell twice: Young signing children’s acquisition of fingerspelling
Forfatter(e): Padden, C.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 230–244). New York: Oxford University Press

The development of gesture in hearing and deaf children
Forfatter(e): Volterra, V., Iverson, J. M., & Castrataro, M.
År: 2006
Publikation: I B. Schick, M. Marschark & P. E. Spencer (Red.), Advances in the Sign Language Development of Deaf Children (s. 161–186). New York: Oxford University Press

Acquisition of the handshape in American Sign Language: A preliminary analysis
Forfatter(e): Boyes-Braem, P.
År: 1994
Publikation: I V. Volterra & C. J. Erting (Red.), From Gesture to Language in Hearing and Deaf Children (s. 107–127). Washington, DC: Gallaudet University Press

Indlægget Milepæle for en tidlig sprogudvikling på tegnsprog blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Når døve børn og børn med høretab får adgang til et sprog, de kan forstå – og mulighed for tidlig sproglig interaktion helt fra de første levemåneder – bliver deres hjerne stimuleret på en måde, der er nødvendig for en normal udvikling. Hjernen har brug for sproglig stimulering for at danne neurale forbindelser – forbindelser mellem hjerneceller. I barnets første leveår er hjernen særlig modtagelig for at danne disse forbindelser. De første år er derfor en helt afgørende periode for barnets sproglige udvikling. Hvis barnets hjerne ikke bliver stimuleret med sprog i denne tid, kan det få negative konsekvenser for barnets evne til at lære sprog og kommunikere senere i livet.

Forskelle i udbyttet af Cochleaimplantat

Der er stor forskel på, hvordan døve børn med Cochleaimplantat (CI) – et høreapparat, der opereres ind i øret og stimulerer hørenerven elektrisk – udvikler sprog. Mange forskningsprojekter forsøger at finde ud af, hvorfor nogle børn med CI lærer sprog på niveau med jævnaldrende, mens andre får store kommunikationsudfordringer.

Et vigtigt spørgsmål er, om tidspunktet for CI-operationen har betydning. Nogle studier viser, at børn, der bliver opereret tidligt – for eksempel før de fylder 1 år – udvikler bedre sproglige færdigheder, end børn, der opereres senere. Andre studier peger på, at det ikke nødvendigvis er alder, der gør forskellen. De mener i stedet, at sprogstimulering og interaktion – altså den sproglige kontakt og kommunikation, barnet har med sine omgivelser – spiller en større rolle end det at få adgang til lyd alene.

Dansk tegnsprog styrker barnets udvikling

Forskning viser, at tidlig tilegnelse af dansk tegnsprog og en tæt, sproglig kontakt mellem barnet og forældrene kan styrke barnets evne til senere at lære lydsprog. Dette skyldes, at barnet bliver sprogligt stimuleret i de første levemåneder før en eventuel CI-operation. Således er barnet klar, når det senere får en CI-operation og modtager AVT-træning – en særlig træning, der kombinerer auditiv (hørebaseret) og verbal (tale) sprogstimulering.

Studier viser, at døve børn af hørende forældre, der lærer tegnsprog tidligt, ofte udvikler både bedre sproglige og kognitive færdigheder og har bedre ikke-verbal hukommelse – en hukommelse, der ikke afhænger af ord, men af fx billeder eller rumlige indtryk. De får også hurtigere og større vækst i ordforråd end døve børn eller børn med høretab, der ikke er blevet eksponeret for et visuelt sprog i de første levemåneder.

Den kritiske periode for sprogudvikling gælder alle sprog – ikke kun lydsprog

Der findes en kritisk periode i barnets tidlige år, hvor hjernen er særlig modtagelig for at lære sprog. I denne fase er hjernen ekstra fleksibel og hurtig til at tilegne sig sproglige færdigheder, især gennem forælderinteraktion og kontakt med et sprog, barnet har adgang til via sine sanser – for eksempel synssansen.

Denne følsomme periode gælder for alle sprog, uanset om de formidles gennem lyd (auditiv modalitet) eller tegn (visuel modalitet). Hjernen skelner ikke mellem lydsprog og tegnsprog – den har blot brug for sprogligt input, uanset hvordan det præsenteres.

Forskning viser, at børn der vokser op med tegnsprog som deres første sprog – for eksempel døve børn af døve forældre – gennemgår den samme sproglige udvikling som hørende børn med lydsprog, forudsat at de får tidlig sproglig stimulation. Omvendt oplever børn, der først får adgang til sprog senere – uanset modalitet – ofte vedvarende sproglige og kognitive vanskeligheder. Det skyldes manglen på sproglig stimulering i den kritiske periode.

Derfor er det afgørende, at alle børn – uanset hørelse – får tidlig adgang til et fuldt sprog, som de kan forstå og bruge. Det styrker ikke blot den sproglige udvikling, men også den kognitive og socioemotionelle udvikling – altså evnen til at tænke, føle og indgå i sociale relationer.

De første år er vigtige

Barnets første 24 måneder er særligt vigtige for at lægge grundstenen til sproglig udvikling. I den periode lærer dit barn at forstå og følge de grundlæggende regler for samtale, at deltage i sproglige samspil, at udvide sit tegn- og ordforråd, forstå grammatik og formulere mere komplekse sætninger. Den første tid er den vigtigste, men dit barns sproglige udvikling fortsætter intensivt gennem de første fem år.

Den kritiske sprogudviklingsperiode gælder i høj grad også for døve børn og børn med høretab. Mindre børns hjerner skelner ikke mellem modaliteter – om sproget opleves gennem hørelsen eller synet. Det vigtigste er, at barnet bliver stimuleret sprogligt. Uanset om det er med lyd- eller tegnsprog.

Referencer

• Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2023). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enac014
• Davidson, K., Lillo-Martin, D., & Chen Pichler, D. (2013). Spoken English language development among native signing children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education.
• Skotara, N., Salden, U., Kügow, M., Hänel-Faulhaber, B., & Röder, B. (2012). The influence of language deprivation in early childhood on L2 processing: An ERP comparison of deaf native signers and deaf signers with delayed language acquisition. BMC Neuroscience. https://doi.org/10.1186/1471-2202-13-44
• Szagun, G., & Stumper, B. (2012). Age or experience? The influence of age at implantation and social and linguistic environment on language development in children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enr034

Indlægget Hjernen kan ikke vente – den kritiske periode for sprogtilegnelse blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

En faglig bekymring, som mange forældre og fagpersoner kan have mødt (fx i rådgivning) er, at tegnsprog kan hæmme udviklingen i den del af hjernen, det auditive cortex, som normalt bearbejder lyd.

Nogle forældre og fagpersoner kan derfor være bekymrede for, om døve børn og børn med høretab, der lærer dansk tegnsprog i en tidlig alder, bliver mindre motiverede for at lære lydsprog, eller om det påvirker deres evne til at lære at læse og skrive.

Nyere forskning viser noget andet.

Hjernen er mere fleksibel, end vi tror

Flere undersøgelser peger på, at de områder i hjernen, som tidligere blev opfattet som lyd-specifikke, faktisk er plastiske – det vil sige, at de kan tilpasse sig og bearbejde både lyd- og synsindtryk. Forskning viser, at når hørelsen mangler, kan hjernen tilpasse sig ved at lade de områder, der normalt bearbejder lyd – det auditive cortex – bearbejde synsindtryk i stedet. Det gælder både i studier med døve mennesker og med forsøgsdyr. Samtidig viser forskningen, at denne ændring kan aftage igen hos døve børn og voksne, der får Cochleaimplantat (CI) og har godt udbytte af det.

Det hænger sammen med hjernens plasticitet – også kaldet neuroplasticitet – som er evnen til at danne nye forbindelser og tilpasse sig hele livet, blandt andet i takt med læring og nye sanseindtryk.

Visuel kommunikation før CI skader ikke døve børn

Den tyske forsker Andrej Kral, der arbejder på Institut for Audio- og Neuroteknologi på Hannover Medicial School har forsket i hjernens neuroplasticitet. Han har skrevet en artikel om, at visuel kommunikation før man bruger CI (cochlear implantater) ikke skader døve børns sproglige udvikling.

Læs mere: Visual communication before CI use does not harm deaf children

Forskning viser for eksempel, at hjernen begynder at omorganisere sig både før og efter en CI-operation. Det understreger, at hjernen er langt mere fleksibel, end man tidligere troede.

Forskning viser også, at hørende børn, der vokser op med døve forældre, lærer både dansk tegnsprog og lydsprog fra fødslen af. Disse børn tilegner sig to sprog i to forskellige modaliteter – altså både via deres syn og hørelse.

Det samme gælder for døve børn af døve forældre, og som har CI: De kan også lære at tale både tegnsprog og lydsprog.

Hvis du er interesseret i, hvordan døve børn af døve forældre skifter mellem sprog og modaliteter i en dansk sammenhæng, kan du læse antropolog Natascha Søndergaards observationer fra Netværksweekendarrangementet for forældre med døve børn og børn med høretab i november 2024.

At børn – også døve børn og børn med høretab – kan skifte mellem flere sprog og modaliteter, viser tydeligt, at hjernen kan rumme mere end én måde at kommunikere på.

Download rapport: Hvad fremmer og hæmmer brugen af dansk tegnsprog?

Referencer

Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2024). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation increases language and cognitive skills in deaf children. Developmental Science, 27(4), e13481. https://doi.org/10.1111/desc.13481

Kral, A., & Sharma, A. (2023). Crossmodal plasticity in hearing loss. The Neuroscientist. https://doi.org/10.1177/10738584221133529

Wyatte, C., & Hall, W. C. (2023). Neuroplasticity in early language development: A comparison of bilingual children with cochlear implants. Journal of Child Development, 94(5), 1508-1520. https://doi.org/10.1111/j.1467-8624.2023.01072.x

Petitto, L.A., Katerelos, M., Levy, B.G., Gauna, K., Tétreault, K., & Ferraro, V. (2001). Bilingual signed and spoken language acquisition from birth: implications for the mechanisms underlying early bilingual language acquisition. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 98(20), 1170–1177. https://doi.org/10.1073/pnas.191367098

Hall, W.C., & Bavelier, D. (2014). The capacity of the brain for cross-modal plasticity and its implications for language development in deaf children. Developmental Science, 17(1), 29–39. https://doi.org/10.1111/desc.12112

Indlægget Forskningen viser: Derfor kan dit barn sagtens mestre både tegnsprog og lydsprog blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Formålet med rapporten er at skabe viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer brugen af tegnsprog i en dansk kontekst.

Den gruppe, der blev observeret i rapporten, bestod af cirka 20–25 voksne og 20 børn, som deltog i Tegnsprogspakkens netværksweekend for døve familier. Størstedelen af de voksne var døve, mens nogle brugte CI (Cochleaimplantat) eller høreapparater. Blandt børnene var de fleste døve og brugte CI eller høreapparater, mens enkelte havde normal hørelse. Der var også et par børn, som var døve uden CI eller høreapparater. Fire af de voksne var hørende og havde forskellige niveauer af tegnsprogskompetence.

Baggrund for studiet

Dette delstudie er en del af det større nordiske projekt Nordic Sign Language Eco Systems, som undersøger tegnsprogsmiljøer og de faktorer, der fremmer og hæmmer brugen af tegnsprog på tværs af de nordiske lande.

I denne undersøgelse har antropolog Natascha Sofie Søndergaard observeret en netværksweekend for døve familier, organiseret af Danske Døves Landsforening (DDL). Formålet har været at undersøge, hvordan tegnsprog anvendes blandt deltagerne – både børn og voksne – som har forskellige sproglige baggrunde og varierende tegnsprogsniveauer.

Observationer og sprogbrug 

I løbet af weekenden blev det tydeligt, at børnene konstant skiftede mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog, afhængigt af, hvem de talte med og i hvilken kontekst. Når børnene talte med hinanden, brugte de næsten altid dansk lydsprog – også selvom nogle af dem var døve og anvendte cochlear implantater eller høreapparater. Når de derimod interagerede med døve voksne, såsom døve forældre eller børnepassere, skiftede de hurtigt til dansk tegnsprog, ofte uden at bruge stemmen samtidig. Det viser, hvordan børnene tilpasser sig deres samtalepartner og ubesværet skifter mellem sprogformerne.

Tosprogethed og sprogvalg 

Et centralt fund i studiet er, at børnene er bevidste om deres sprogvalg og skifter sprog afhængigt af situationen og relationen til samtalepartneren. Når børnene taler med hinanden, bruger de primært dansk, især fordi mange af dem går i dansktalende skoler og institutioner. Derfor bliver dansk lydsprog det dominerende valg i samvær med andre børn – også selvom de kan dansk tegnsprog.

Når børnene taler med døve voksne eller deres døve forældre, skifter de til dansk tegnsprog, da det er det mest hensigtsmæssige sprog i den interaktion. Dette understreger, at sprogvalg ikke er tilfældigt, men et socialt valg, der afhænger af konteksten.

Myten om tegnsprog og tale 

Der findes en udbredt myte blandt nogle fagfolk i sundhedsvæsenet om, at tegnsprog kan hæmme børns evne til at lære at tale eller lære at læse og skrive dansk. Men observationerne fra weekenden peger på det modsatte: Børn, der har adgang til både dansk lydsprog og dansk tegnsprog, skifter mellem sprogene afhængigt af konteksten og behovet.

Hvordan voksne viser vejen

Mens børnene oftest skifter mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog afhængigt af samtalepartneren, viser voksne en anden tilgang. Hørende forældre, som ikke behersker tegnsprog fuldt ud, benytter ofte støttetegn for at inkludere døve personer i samtalen. Døve forældre sætter nogle gange stemme til deres tegnsprog eller sænker tempoet for at sikre, at hørende familiemedlemmer kan følge med.

Netværksweekendens betydning 

Netværksweekenden for døve familier er ikke primært designet til at fremme tegnsprogsindlæring, men til at skabe rammer for netværk, erfaringsudveksling og sparring mellem familier med døve børn og børn med høretab. Gennem de sociale interaktioner i løbet af weekenden bliver det tydeligt, hvordan tegnsprog anvendes og opfattes i forskellige sammenhænge.

Afsluttende bemærkninger  

Samlet set viser studiet, at børn, der vokser op med både dansk tegnsprog og dansk lydsprog, lærer at navigere fleksibelt mellem sprogene afhængigt af den sociale situation. De skifter hurtigt mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog, alt efter hvem de taler med, og det tyder på, at denne tosprogethed giver dem en sproglig fleksibilitet.  

Læs rapporten

Download rapport: Hvad fremmer og hæmmer brugen af dansk tegnsprog?

Indlægget Når døve børn taler to sprog: Indsigter fra en netværksweekend for forældre med døve børn og børn med høretab blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.

Sprog er afgørende for, at børn kan kommunikere, tænke og forstå verden omkring sig. Tænkning og læring kan ikke udvikle sig uden et sprog. Der findes mange forskellige lydsprog i verden, og der findes lige så mange tegnsprog, fx spansk, græsk, svensk, amerikansk og dansk tegnsprog. 

Døve børn og børn med høretab har – ligesom alle andre børn – behov for et sprog for at kunne udvikle sig. Da lydsprog ikke er naturligt tilgængeligt for disse børn, forsøger sundhedsvæsenet at finde teknologiske og pædagogiske løsninger. 
 
I Danmark tilbydes langt de fleste døvfødte børn Cochleaimplantat (CI), efterfulgt af et forløb med auditiv verbal terapi (AVT), som har til formål at lære barnet at høre og tale.

17-20 % opnår ikke fuldt talesprog

At kunne høre og tale er ikke ensbetydende med adgang til sprog. Omtrent hvert femte døvfødte barn med CI opnår ikke fuld adgang til lydsprog. 

Selv med CI og AVT er der store forskelle på, hvor meget sprog børnene tilegner sig. Undersøgelser viser, at omkring 17-20 % af døvfødte børn ikke udvikler et fuldt funktionelt talesprog. Det understreger behovet for at sikre, at alle døve børn har adgang til et tilgængeligt sprog – det kan for eksempel være dansk tegnsprog. 

Det er ikke muligt på forhånd at forudsige, hvilke børn der får et godt udbytte af deres CI, og hvilke der ikke gør. Derfor er det afgørende at sikre, at alle døve børn har adgang til mindst ét fuldt tilgængeligt sprog. 

Adgang til sprog er ikke blot vigtig for barnets læring, men også for identitetsdannelse, social deltagelse og trivsel. Et tilgængeligt sprog giver barnet mulighed for at forstå sig selv, kommunikere med andre og indgå aktivt i fællesskaber. 

To forståelser af sproglig udvikling

I Danmark tager hospitaler og audiologiske klinikker ofte udgangspunkt i det, man kalder den auditive stilladshypotese (auditory scaffolding hypothesis). Ifølge denne antagelse medfører et høretab i sig selv kognitive udfordringer. 

Det vil sige, at komplekse mentale funktioner – som tænkning, planlægning, hukommelse og problemløsning – kan blive påvirket, når hørelsen mangler. Ved at give barnet adgang til lyd gennem CI forsøger man at mindske risikoen for disse udfordringer. 

Forskning viser dog, at døve børn, der har tegnsprog som modersmål, ikke har flere kognitive udfordringer end hørende børn. Det tyder på, at det er adgangen til et sprog – og ikke selve hørelsen – der spiller den afgørende rolle for barnets kognitive udvikling. 

En alternativ og mere helhedsorienteret tilgang kaldes den sproglige stilladshypotese (language scaffolding hypothesis). Her anerkendes det, at døve børn har medfødte evner til at tilegne sig sprog, hvis de tidligt i livet får sproglig stimulering i en modalitet, der er tilgængelig – altså en måde at bruge sproget på, som barnet kan opfatte. Det kan for eksempel være gennem tegn og tegnsprog. 

Denne tilgang ser tegnsprog som et naturligt og fuldgyldigt førstesprog for døve børn. Tegnsprog betragtes ikke som en tvungen nødvendighed eller et hjælpemiddel. Og tilgangen opfatter heller ikke hørelse eller lydsprog som afgørende for barnets udvikling. 

I stedet fokuseres der på at skabe adgang til et rigt sprogligt miljø, hvor barnet kan udvikle sig kognitivt, socialt og kommunikativt uden begrænsninger. 

Sproglig udvikling handler ikke kun om lyd. Sproglig udvikling handler om hjernens evne til at skabe mening gennem struktureret kommunikation – uanset om det sker via tale eller tegn. Når sproget er fuldt tilgængeligt for barnet, styrkes både den kognitive og sociale udvikling gennem hjernens evne til at tilpasse sig og lære

Sproglig deprivation – når barnet mangler sprog

Manglende adgang til et sprog kan føre til sproglig deprivation – en tilstand, hvor barnet ikke modtager tilstrækkelig sproglig stimulering i de tidlige leveår. Det kan få alvorlige og varige konsekvenser for barnets udvikling og funktionsevne. 

Sproglig deprivation bliver ofte først tydelig, når barnet ikke udvikler sprog som forventet. På det tidspunkt kan det være nødvendigt at introducere et andet sprog, fx tegnsprog. Men jo senere dette sker, desto større er risikoen for, at barnets sproglige og kognitive udvikling bliver forsinket. Denne forsinkelse kan ikke repareres. 

Konsekvenserne kan spænde bredt – fra forsinkelser i kognitiv og sproglig udvikling til sociale og emotionelle udfordringer. 

Derfor er det afgørende, at døve børn, og børn med høretab, tidligt får tilbudt et tilgængeligt sprog, så hjernen får den nødvendige stimulering. Særligt fordi der ikke er videnskabelig evidens for, at det auditive cortex i hjernen, som bearbejder lyd, bliver “overtaget” eller fortrængt af visuelle stimuli. Der er heller ikke evidens for, at tegnsprog skader sprogudvikling. Tværtimod viser diverse undersøgelser, at tegnsprog understøtter det døve barns sproglige udvikling og aktiverer de samme sproglige områder i hjernen som lydsprog. 

Referencer

AVT-programmet (2021). Evaluering af det 3-årige AVT-forløb 2017-2021.

Terhune-Cotter, B.P., Conway, C.M., & Dye, M.W.G. (2021). Visual sequence repetition learning is not impaired in signing DHH children. The Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 26(3), 322–335. https://doi.org/10.1093/deafed/enab007

Hall, M. L., Hall, W. C., & Caselli, N. K. (2019). Deaf children need language, not (just) speech. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 24(1), 1–6. https://doi.org/10.1093/deafed/eny049

Hall, M.L., Eigsti, I.M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2018). Executive function in deaf children: Auditory access and language access. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 61, 1970–1988. https://doi.org/10.1044/2018_JSLHR-H-18-0131

Hall, M.L., Eigsti, I., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory access, language access, and implicit sequence learning in deaf children. Developmental Science, 21(3), e12538. https://doi.org/10.1111/desc.12538

Hall, M. L., Eigsti, I. M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory deprivation does not impair executive function, but language deprivation might: Evidence from a parent-report measure in deaf native signing children. Developmental Science, 21(3), e12593. https://doi.org/10.1111/desc.12593

McQuarrie, L., & Parrila, R. (2014). Literacy and linguistic development in bilingual deaf children: Implications of the “and” for phonological processing. American Annals of the Deaf, 159(4), 372–384. https://doi.org/10.1353/aad.2014.0037

Indlægget En holistisk tilgang til sprog kan forebygge sproglig deprivation hos døve børn blev først udgivet på Tegnsprogspakken.dk.